Ja, overskriften giver nok ikke mening for alle, men den hænger sammen med vores tur in the red center - altså Uluru, Kakadu Alice Springs og Darwin. Den tyr hed nemlig Red Rocket (hvilket står for at man når en masse ting på få dage, hvilket passede Jonas og mig ganske udmærket), mens Kenneth hellere ville ha haft et par dage ekstra.
Jonas og mig vil gerne se en masse, men samtidig skal det gerne gøres hurtigt og med så lidt motion som muligt;-) Derfor har jeg døbt vores tur på Vestkysten til West Coast Rocket!!!
Tirsdag eftermiddag landede vi i Perth, hvorefter vi drog direkte ud for at hente vores wiiiiiiiiiicked camper. Da vi kom der ud var den overhovedet ikke klar og vi ventede mindst halvanden time inden de fik snøvlede sig færdige. For engang skyld var den australske laid-back stil lige en kende for meget for de to utålmodige danskere (Jonas og mig).
Til dem der ikke ved det er Wicked Campers et discount udlejnings firmaer der har en stor flåde
af dekorerede udlejningscampere - jeg mistænker folkene bag "lej et lig" for at have en meget stærk inspiration fra Wicked Campers!!!. De kan ses overalt i Australien, især på østkysten. Jonas og jeg var en smule bange for hvilken camper vi ville få, se sagen er den at Kenneth og Hanne har hoppet rundt på østkysten for 2 uger siden i Blues Brother vognen og den vil vi MEGET gerne undgå at skulle sove i - hvis I forstå(!). Men der var no reason for worries, for vi fik dette fantastiske eksemplar - Flipper:
Flipper kørte langt bedre end forventet, let's face it - den ligner skrot udefra, men den kørte sgu som en drøm. Hvis der er nogle er jer der er 2.02 cm høj og har en stiv højre hofte (og derfor har en kende svært ved at klemme Jer ned i en mini bil) ja så skulle I prøve en Toyota Town Ace (Flipper), man sidder som en konge bag rattet. Lidt hævet over det hele og så er der MASSER af benplads!!!
Efter vi eeeeeeendelig fik vores van drønede vi ellers ned igennem Western Australia og stoppede ikke inden vi nåede til Denmark - og nej det er sgu ikke engang løgn der er sgu en by helt nede ved sydkysten i WA der hedder Denmark. Der bor lidt over 2000 indbyggere og det regnede (selvfølgelig) da vi ankom!!!
Denmark
Det var bælg mørkt så vi fandt en camping plads og overnattede der. Næste morgen, cruisede vi rundt i en lille time i DK inden vi fortsatte vores eventyr op ad vestkysten. Første stop var Valley of Giants -
det er en skov med afsindig høje træer, helt op til 60 meter høje og 16 m i omkreds. Der var en slags stål bro rundt om nogle af dem (i 40 meters højde) - der skulle vi naturligvis op, men for satan det gyngede, men udsigten fejledes ikke noget.
Denmark - TJEK!!!
Sydlige West Coast
Næste stop var Lake Cave der er en drypstens hule, det var satme flot dernede - jeg har ikke været i drypstens huler siden mine sommerferier med familien i Frankrig. Efter Lake Cave snuppede vi også lige Mammoth Cave, der lever op til sit navn i størrelse, det var eddermandenme en ordentlig grotte, meget flot og til forskel fra Lane Cave så bestemte man selv tempoet (læs der var ingen guide) hvilket passede Jones and me glimrende, men til gengæld skulle man gå med disse dimser - Kom ikke og sig at jeg ligner en turist.
Efter vi havde været turister var det igen tid til en ordentlig køretur, vi er jo the rocket så vi kørte hele vejen tilbage til Perth og spiste aftensmad i Freemantle. Herefter var det så meningen at vi skulle overnatte på en camping plads i samme by, men det går jo ikke altid som man gerne vil ha det skal gå - denne dag er et virkelig godt eksempel på dette!!!
Alle camping sites i Freemantle var booket, så der stod vi og havde ingen steder at smide the Wicked, så var gode råd jo dyre. Vi valgte at køre længere nordpå da det alligevel var destinationen næste dag. MEN det er satme ikke let at finde rundt i den Australske infrastruktur-jungle, de er håbløse til skiltning hernede, det er fuldstændig vanvittigt. Jonas og jeg trillede rundt i Perth og omegn i timevis uden at ane hvor vi befandt os - max frustrerende. Jeg kan garantere for at Jones og undertegnede boundede de i de frustrerende timer på de vest australske veje, vi kørte begge på den store klinge - men det nyttede jo ikke at hidse sig op (ikke at vi lod være), men til sidst endte vi med at smide the wicked på en skummel side vej i absolut ingen ting (det var det 2. sted vi smed den - da der det første sted var en meget stor hund(!)). Det er ulovligt at sove uden for campingpladserne i Australien, så vi ventede egentlig bare på at en eller anden loco australsk ranger vil komme og banke på ruden den næste formiddag, men der kom heldigvis ingen!!!
Nord for Perth
Torsdag kom det gode vej, vejret indtil denne dag var ikke noget at skrive hjemom. Dette skyldes hovedsageligt at en a "one generation cyklon" lige kom igennem Western Australien mens vi var der, men Jonas og jeg var så snedige (og totalt uvidende = HELDIGE) at vi tog syd for Perth, mens cyklonen var i det nordlige og kørte så faktisk uden om den. Vi havde ikke registreret noget som helst om nogen cyklon, men vores kære venner hjemme i Manly havde, så der kom en del sms'er for at sikre at vi var ok, men der var no worries!!
Vi kørte op til Geraldton, som vi på forhånd havde bestemt skulle være vores nordligste punkt. Det var et aldeles hyggeligt sted, vi bookede en enkelt nat på en camping plads, smuttede ned i en bottleshop og købte 2 Crown Lager (uha jeg kommer til at savne den øl) og så satte vi ellers kursen mod stranden for nu skulle vi se solnedgang. Men vi blev
da slemt skuffede for ligesom vi nåede stranden forsvandt solen om bag nogle skyer om kom aldrig til syne igen - SNYDT!! Godt mugne vendte vi tilbage i the wicked og drak vores Crowns mens radioen spillede, dette varede imidlertidig kun
i knap en halv time for så var bilbatteriet på the wicked løbet tørt - doohh!! Det var heldigvis temmelig let for Jones at skubbe svinet i gang, mens jeg (selvfølgelig) sad bag rattet:-)
Fredag morgen satte vi igen turen sydpå (husk nu vi er the
rocket) på vejen til Perth stoppede vi ved The Pinnacles, der er en masse sandede sten figurer og jeg skal da lige love for at der er mange og i mange former, her er f.eks. en der minder utrolig meget om VM pokalen!!
Perth
I Perth bookede 4 nætter på en fin camping plads i nord øst Perth. Aftensmaden lappede vi i os i den smukkeste skue. Vi kørte ud til Trigg Beach i det nordlige Perth, hvor vi fandt en cafe med den vildeste udsigt ud over det indiske ocean, noooooooj det var en lækker udsigt og maden ligeså. Vi var enige om at6 der skulle ikke spares på noget, så vi smovsede os i Chili muslinger, steak og lækker wok mad, mums mums - regningen løb op i godt 100 dollars, hvilket svare til omkring 450 DKK, måske i overkanten når man er studerende, men vi synes selv vi havde fortjent det. Det skal i den forbindelse naturligvis også lige nævnes (til mit forsvar) at jeg har drukket langt mindre på vestkysten end mit aussie average!!!
Ankomsten til Perth var samtidig enden på 2200 km på 3 døgn - længe leve the west coast rocket;-)
Lørdag dag blev brugt på lidt sightseeing i Perth (jeg købte endnu et par Havaianas thongs - er nu oppe på 5 par) og ellers slappede vi bare af og fik endnu en time i solen, der blir arbejdet intenst på min tan!!
Om aftenen var det så tid til at se Perth by night - noget både Jonas og jeg havde set meget frem til. Vi spiste på the Brass Monkey som vi af pålidlige Manly kilder havde fået at vide var en fed bar. Maden var god og ligeså var øllene (men de var pisse dyre - hvilket vi erfarede var tilfældet for resten af Perth as well, 7 $ for en Pint er sgu lige i overkanten), karientellet på the brass var alt andet end imponerende, så vi gik videre og endte på et diskotek jeg ikke kan huske hvad hed (som regel et godt tegn), der var god live musik og Jonas og undertegnede begyndte at hælde drinks i svælget. Vi kom dog aldrig helt op og ringe - det er ikke altid helt let at banke en fest på benene, når man er 2 mand af sted, men vi hyggede os.
Vi valgte at call it a night og gik ud for at fange en taxa - det første der møder os udenfor er en mindre gade kamp. Der er sgu mange originaler og mystiske mennesker i Perth - jeg er temmelig sikker på at hvis vi havde fortsat vores bytur, så havde vi fået nogle på låget, ikke fordi vi var provokerende, men fordi folkene er temmelig aggressive. Vi fandt en taxa og kom hjem i sikkerhed.
Søndag sov vi længe, men denne dag skulle være den helt store gå-ud-dag i Perth, nærmere betegnet i bydelen der hedder Cottesloe. Vi havde fra både Black (Thomas Black er en af dem der læste i Melbourne) og Lonely Planet erfaret at søndage på Cottesloe Hotel skulle være noget helt særligt.
Vi kom derud ved 12-tiden hvilket vidste sig at være en kende for tidligt, så vi droppede lige et smut forbi stranden og damn jeg skal da lige love for at det var en tur vi ikke fortrød, der lå lækre damer all over the place, slet ikke dårligt. Efter halvanden time i solen, gik vi igen ned på hotellet og denne gang var der lidt mere gang i den og ja der var en masse mennesker (læs damer), så vi snuppede en enkelt pint ($7,5 - SKANDALE) inden vi smuttede videre.
Aftenen brugte vi i bio hvor vi så Borat - hvis der er nogle af Jer der ikke har set den endnu, så kom af sted. Jeg tror aldrig jeg har grint så meget i biografen før, den er hysterisk sjov!!
Mandag smuttede vi i Kings Park, hvorfra der er en fantastisk udsigt udover Perth og så fik vi også lige flashed os under ozon laget (eller nærmere under manglen på samme). Derefter et lyn visit på Scarborough Beach og en tur i det indiske Ocean - det var super lækkert!!
Tirsdag var allersidste dag i Perth om eftermiddagen smuttede vi til Adelaide, så vi afleverede the Wicked, som egentlig havde opført sig aldeles udemærket, den drak en del benz, men jeg tror heller ikke den var helt nu. Det gik egentlig ganske udemærket med at køre på vestkysten, trods manuelt gearkasse. Der var lige en enkelt bilist på the freeway som jeg var skræmmende tæt på at klippe, men det gik:-)
En uge og godt 2.500 km, Vestkysten - TJEK!!
Så er min tid udvekslings ophold i Australien slut og jeg er hjemme under meget koldere himmelstrøg.
Maria er Norges svar på en party prinsesse, jeg har ikke tal på 
Tiden i Adelaide skal ligesom hovedparten af tiden på vestkysten bruges på afslapning. Vi sover længe, soler os, spiser, ser film i bio, spiser igen og sover. Det er MEGET lang tid siden jeg har slappet så meget af som jeg har gjort de seneste 2 uger og det er helt fantastisk. Det er ligefrem så vi til tider keder os, hvilket jeg altid har fået at vide er sundt. Jonas og jeg er enige om at dette nærmest er vores sidste tid i "friheden", lige om hjørnet venter hovedopgaven og derefter den skræmmende virkelige verden, så det er med at suge den sidste frihed til sig inden den er væk. Jeg har ligefrem købt mig en bog som jeg læser med stor tilfredshed. Ja I læste rigtigt, det er ikke tvang eller pensum, jeg læser for min egen skyld, skræmmende jeg ved det, men jeg nyder det virkeligt!!! 
