Hauge Down Under

mandag, juli 31, 2006

Livet i Manly

Som sagt er vi flyttet ind i en 4 værelses lejlighed hos Robina (jeg vil skyde på hun er 50/60 år), she’s a handfull!!!! Hun er skide flink, men for satan hvor snakker hun meget, det er helt vildt – jeg har aldrig oplevet noget lignende og jeg synes selv jeg har mødt et par storsnakkende kvindfolk i mine 25 somre, men ingen som hende. Hun har vidst en del forskellige jobs – i denne weekend har hun arbejdet sammen med en fotograf til et eller andet sexmesse halløj, det passer hende vidst rigtig godt – hun snakker i hvert fald en del om det. Hun er vidst også temmelig spirituel, altså hun har kort og godt roterende fis i kasketten, men er samtidig rigtig flink. Hun gør rent (også på mit værelse – SWEET), så jeg skal ikke gøre rent det næste halve år…… Hun går til gengæld meget op i at der er ryddeligt over det hele, så ikke noget med at rode på værelset og døren ud til toilettet skal gerne stå åben (pga. lyset), så det er vigtigt at huske at slå brættet ned – det har jeg sgu svært ved at huske, men jeg prøver det bedste jeg kan……

Jeg kan ikke forestille mig at bo et bedre sted end Manly (en stor tak for rådet til JPÅ Stine), jeg kan hører havet fra mit værelse (og kan næsten se det - billedet ved siden af er udsigten fra indgangen til vores opgang!!!). Jeg tror det er svært at forstå hvor fedt det er at bo lige ved vandet indtil man har prøvet det, men det er simpelthen ubeskriveligt. Søndag morgen blev jeg vækket af Kenneth og havde en del tømmermænd, 3,5 min. senere væltede jeg ud i bølgerne – det er klart den bedste medicin mod tømmermænd.
For dem der ikke ved det er Manly en forstad til Sydney, det er en halvø der ligger nordøst for city. Jeg har ca. en time med bus eller bil til skole, hvis vi skal ind til byen tager vi færgen (det tager 30 min, eller 15 min. med Jet-færgen), det er en smulle syret at tage en færge når man skal i byen – jeg synes det er ret sejt!!! Det vrimler med mennesker herude i weekenden, de lokale siger at dem der bor i city farer til Manly i weekenden og det kan jeg kun gi dem ret i – tør slet ikke at tænke på hvor mange der kommer herude når det bliver sommer….. Jeg ved faktisk ikke hvor mange der bor herude, men der er forholdsvist roligt til hverdag. Der er et lille strøg der hedder The Corso, hvor der ligger en række butikker og restauranter. Den ene side af Manly er strand (det er der jeg bor) og på den anden side ligger the wharf (havnen), tror det tager 10 min at gå fra den ene side til den anden.
Vi har allerede afprøvet en del af gå-i-byen stederne herude og det er sgu et hyggeligt sted. Der er en mase hyggelige steder og det forstår sgu at gi den gas hernede. Hvad angår restauranter er der specielt 2 steder vi benytter flittigt, Ivanhoe er en restaurant i 3 etager med pub, restaurant og lounge på hver etage. I daglig tale hedder den bare ”10 dollar” (se billedet til højre), grunden til dette er at man kan få en 300gbøf med fries/kartoffelmos, salat og pepper/mushroom/wine sovs til 10 dollar – det er sgu billigt og ja der har vi været en del gange den første uge, jeg har spist bøf der 2 gange og fisk 1 gang, det er dog ingenting ift. Kenneth han har fået 10 dollar steak 5 ud af de sidste 6 dage – for som han siger, nå jeg finder noget jeg godt kan li så vil jeg ha det hele tiden (citat Mr. 10$). Det andet sted vi spiser alt for meget er på Hungry Jacks (Australsk for Burger King), føj hvor har jeg spist meget junk food den sidste uge – it has to stop!!!!