Airlie Beach - der er der gang i gaden...

Da vi lørdag kom til Airlie Beach var det mere end svært at finde et sted at bo, så vi endte med at booke en hytte på en camping plads – hvilket faktisk vidste sig at være super hyggeligt. Især Thor og undertegnede var glade for det, da det vidste sig at vi havde FOX 2 i hytten og derved kunne sidde og se Ryder Cup, drikker pils og æde nuts, sweet og så tævede Europa jo USA – KLASSE!!!!


Den sidste dag sejlede vi ud til Whithaven Beach (billedet til højre) der er mange betragtes som en af de smukkeste i verden og det kan jeg godt forstå, selvom vi var der på en overskyet dag, var det et fantastisk syn.
For mit vedkommende var sejlturen på Whitsundays totalt set den bedste oplevelse på Spring Break, på trods af at det til tider gyngede en del…. Der er ingen tvivl om at hvis (når….) jeg en dag får en masse penge så skal de sættes i en båd, der er et eller andet over sejler livet – men jeg kan love jeg en ting, mode eller ej så får I mig ALDRIG klemt ned i et par sailor sko, jeg mener det NEVER!!!
Ovenfor ses jeg sovende på dækket og uanset hvordan det ser ud var det faktisk meget komfertabelt. Billedet nedenunder viser et Guiness Record forsøg i "ske til søs", med Jonas og jeg på fløjende som brødet i en engelsk sandwish.
Tirsdag kom vi tilbage til Airlie hvilket selvfølgelig skulle fejres med en ordentlig bytur (inden fik jeg dog et velfortjent bad – tror det er mange år siden at jeg kun har været i bad 2 gange på en uge….). Aften startede ud med at Jones og mig i en eller anden langt ude samtale (dem har vi en del af) kom ind på hvem der kunne drikke mest – ja jeg ved det godt: temmelig
folkeskole agtigt, but however the competition was on. Vi hælede den ene kande øl ned efter den anden og havde det satme sjovt – da festen på restauranten (hvor vi fejrede at vi var kommet i land sammen med Skipper) var slut, drog Jones og mig videre i byen, selvom vi på dette tidspunkt havde været bedre stillet med at gå hjem i seng, men nej nej vi skulle jo drikke os i hegnet.
Som sagt så gjort, vi endte i en bar hvor vi kunne købe 2 drinks for 5 dollars (knap 25 kr.) det var satme billigt så dem skyllede vi selvfølgelig en del ned af…. Efter et stykke tid var vi dog så plørede at vi knap nok kunne tale med de tiltalende pigebørn i baren og så kunne vi jo lige så godt smutte til køjs… Dagen efter havde jeg de værste tømmermænd jeg har konstateret down under so fare, det var en af de der: ”Jeg drikker aldrig igen” oplevelser (LØGN), nej nej jeg havde det ringe…. Så dagen blev brugt ved lagunen (der er en kæmpe lagune i Airlie hvor man kan bade i en blanding af klor- og saltvand, men det er meget godt for så kan man ligge på græs så man slipper for at få sand all over the place… Om aftenen spiste jeg kænguru og krokodille (hvilket der vel høre sig til når man er down under). Jeg har smagt kænguru før (i DK) og jeg må noget skuffende indrømme at jeg faktisk synes det var bedre i DK, men krokodillen var ok, det er lyst kød der smager en anelse af kylling eller fisk, det var ok og så kan jeg krydse det af min liste!!!
Torsdagen blev ligeledes brugt ved lagunen og om aften spiste vi aldeles fantastisk mexicansk mad. Fredag tog vi på en dags tur til Great Barrier Reef. Det var egentlig meningen at vi ville gøre det fra Townsville, men vi kunne virkelig godt lide Airlie så vi blev i byen meget længere end først planlagt. Hov for satan (ja undskyld jeg har bandet en del de seneste indlæg…), men jeg har da helt glemt at skive byen Airlie Beach: Den minder en del om Byron Bay, det er en turist/backpacker by, men jeg synes der var meget mere gang i den end Byron – en super party by!!!Nåååå tilbage til Great Barrier, der vi kom på skibet der tog os derud (ca. et par timers sejlads) sad Martin og Maria (det er ASB studerende fra Melbourne som vi havde på besøg i Sydney for et par uger siden) der – det var lidt sjovt. Det var faktisk hyggeligt at møde nogle andre man kendte og det gav lidt nye input, nu når vi 4 knægte havde rejst sammen i 2 uger – så der blev snakket og hygget på båden. Da vi kom ud til the reef snorklede vi – der var en masse fisk, men jeg synes faktisk selve revet var flottere på Whitsundays. Vi sejlede også rundt i en slags ubåd med vinduer så man kunne komme i nærkontakt med revet. Det var en god tut, jeg ved egentlig ikke rigtigt hvad jeg havde forstillet mig af The Great Barrier Reef, men jeg synes egentlig ikke det var noget sindssygt specielt, men igen nu har jeg da været der.
Da vi kom tilbage til Airlie drog vi igen på en bytur af dimensioner og drak os i hegnet, det var en rigtig god aften;-) Som det ses ovenfor, læg især mærke til Kenneth's højre hånd på det første billede, hvorefter hele drinken landede i Thors skød, til hans manglende tilfredshed.... Fantastisk bytur!!!!
Så lørdagen blev endnu engang brugt ved lagunen hvor vi fik selskab af Martin, Maria, Sanne og Thomas (Sanne er Thomas’ kæreste og studere ligesom de to andre i Melbourne), de havde været på en uges ferie på en ø i Whitsundays – det var meget hyggeligt!! Om aftenen var der finale i Australsk fodbold (footy) og Sydney tabte desværre med sølle 1 point…. BUUUUHHH.
Vi fik et par pilsner til kampen, selvom det var meget svært at komme i gang. Efter en morfar havde vi planner om endnu en tur i hegnet, men kroppen sagde fra – det galt faktisk for os alle, det var ligesom om at den slog fra og jeg tror da fanden med 14 dage rejse og variable druk!!! Så vi gik totalt døde på værelset.
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home