Som I kunne læse i indlægget i sidste uge (ja, det er det lige nedenunder….) bliver vi smidt ud af vores lejlighed. Jeg må indrømme at det var lidt af et hårdt stød i torsdags, men jeg tror nu også jeg brugte det som endnu en undskyldning til at ha ondt af mig selv….. Jeg har fået at vide af Jonas at en af hans små pige bekendtskaber derhjemme mener jeg tuder for meget og jeg kan da egentlig kun give tøsen ret, så nu er det slut med alt det tuderi….. LØGN!
For der er sgu en del at tude over (og endnu engang må jeg mane til besindelse (kan man egentlig sige det??) – jeg er ikke ved at falde død om, og ja der er sikkert nogle børn i Afrika der har det meget værre end mig, MEN når man føler at ALT går én imod så får jeg sgu lidt ondt af mig selv!!!!), f.eks. stinker det helt vildt at der er assignments i uge 5 i alle mine fag – det kan man da kalde uheldigt!!!! At man så midt i det hele får at vide at man skal til at finde et nyt sted at bo, det hjælper ligesom ikke på det hele….. MEN inden I tror at mine tårekanaler er tørre end Sahara så kan jeg fortælle at jeg har fundet et nyt sted (hermed linket til den fine overskrift), for allerede samme dag som vi fik at vide at vi blev smidt ud var vi ude at se på en lejlighed. Med vi mener jeg Kenneth og jeg, for vi vil gerne stadig bo det samme sted.
Vores nye lejlighed ligger 5 min. gang fra den gamle, lidt længere væk fra Manly city og tættere på Shelly beach. Den er HELT tom(!), ja det betyder den er umøbleret så der skal studeres lobbemarkeder og secondhand shops….. Det er en stor 4 værelses lejlighed, der er 3 værelser og en stue, men vi er faktisk 5 der flytter ind. Kenneth og jeg får hver vores eget værelse, en tysk pige der hedder Jannika flytter ind i et værelse sammen med sin kæreste og så er der den hollandske pige Emily der vil bo i stuen, som således bliver værelse/stue og for at det ikke skal være løgn, kan det være at endnu en hollandsk pige (Beathe) flytter ind i ”stuen” lidt senere, således at vi er 6(!) i lejligheden. Det lyder lidt voldsomt, men jeg tror ikke det bliver så galt, både Emily og Jannika er nogle søde tøser og Beathe er ligeså, hende har jeg et fag med og hun er en tøs med ben i næsen. Jannika’s kæreste bor kun i lejligheden 4 dage om ugen, da han studere out of town – så mon ikke vi får det til at fungere……... Min husleje bliver også en del billigere, i starten ca. $ 140 om ugen, men efter et par uger falder den vidst til $120, så det er en del billigere end den nuværende (der er $195 om ugen).
MEN til gengæld skal jeg jo så ud og finde møbler, for der er som sagt INTET i lejligheden. Så vi skal ha fundet møbler, service og alt hvad der ellers høre til en lejlighed. Det er forhåbentligt ikke så slemt som det lyder, da det sandsynligt er muligt at få en del gratis stuff og ellers finde en masse billigt ragelse, for jeg skal jo kun bo der i 3 måneder (og nej, jeg kommer ikke hjem om 3 måneder, men der er skolen slut og så skal Australien rejses tynd!!!!!).
Efter at det er blevet klart at vi skal flytte, er jeg blevet mere og mere utilfreds med vores nuværende landlady. Jeg tror det har en del og gøre med at jeg ved at jeg ikke skal bo her mere, men samtidig synes jeg sgu hun er ved at blive bare en smule irriterende….. Hun snakker konstant om at hun nok skal finde et sted med plads til Kenneth og mig hvis vi flytter med hende (ja, hun ved endnu ikke at vi har fundet et nyt sted….). Hun er også meget mere hjemme for tiden end hun var de første par uger.
Desuden glæder jeg mig til at komme væk fra gas lugten, den MAX kolde lejlighed og det kolde vand….. Jeg glæder mig virkeligt til at flytte ind i den nye lejlighed. Jeg ser også frem til at skule bo med andre studerende, der er nok lidt mere gang i den, men samtidig regner jeg med at det er muligt at studere – når det kræves!!!!! Og så kom der lige en ekstra tvist på det hele i onsdags, da Kenneth og jeg fortalte vores landlady at vi vil flytte om 2 uger – hun tændte helt af og snakkede om at hun havde fortjent at få 3 weeks notice, men det gider vi jo ikke når vi har et andet sted om 2 uger. Så flippede hun fuldstændig ud (det sindsyge midaldrende australske kvindemenneske), hun snakkede om at Kenneth og undertegnede var meget mere end blot lejere for hende, hvorefter hun blev meget gal og begyndte at tude(!), så stod Kenneth og jeg i stuen som 2 store spørgsmålstegn……
Og nej vi har ikke været onde eller urimelige på nogen måde, kontrakten siger at vi har 2 ugers opsigelse, så hun vil bare ha at vi bliver der længere for at sikre hende flere penge, men det kommer ikke til at ske!!!! I det hele taget glæder jeg mig MAX til at flytte ind i den nye lejlighed, hvor vi sandsynligvis også får internet, hvilket derhjemme er en selvfølge, men i Manly næsten er en luksus gode….. Jeg flytter officielt ind d. 4 September, men det kan godt være at det bliver i weekenden inden….. Hvilket passer meget godt med at det samtidig er lige efter at alle de opgaver som jeg tudede over i starten er afleveret!!
________________________
Ja, som overskriften siger går det satme hurtigt down under, nogen gange går det også op og nej. Alt det der står foroven for stregen skrev jeg i sidste uge, men så var der ændringer igen. Vi var helt sikre på at vi have fået lejligheden, men det vidste sig at real estate idioten hellere ville leje den ud i 6 mdr til nogle andre - og så var han i øvrigt pisse lige glad med at han havde lovet os lejligheden, ja han lod faktisk som om han aldrig havde set os før..... Spørg lige engang om Casper Hauge Mortensen var hidsig, svaret er jaaaaa bare en smule.
Så lørdag startede bolig jagten på nu, igen, igen igen.... Jeg var ude og se et par steder og jeg håber (kryds fingre for satan) at vi har fundet et sted, vi får endelig besked på onsdag - så indtil da tør jeg ikke satse, men blot virkelig håbe at vi får det - og så skal jeg nok skrive meget mere om det, farvel så længe...