Foo Fighters koncert i Operahuset - en hårrejsende oplevelse

Hejsa, så er det blevet tid til at berette om den akustiske Foo Fighters koncert i Operahuset.
Som nogle af Jer måske kan huske, gik Jonas og jeg igennem sved, tropisk-regn og tåre i 12 timer foran Operahuset på den mest våde dag i Sydney de seneste 123 år, dette faktum alene satte jo kæmpe forventninger til koncerten – at Foo Fighters er et af de fedeste rock band ever, var også med til at kaste brænde på forventnings bålet (sikke poetisk jeg er i dag….)

Jeg kan lige så godt sige med det samme, at de fulgt ud levede op til forventningerne, det var den mest ekstreme koncert oplevelse jeg nogensinde har haft, og jo vist er jeg ikke den mest garvede koncert gænger, men jeg har da været til 2 REM koncerter, et par små koncerter i Århus (Juncker, Carpark North og Peter Sommer), Saybia i Store Vega samt selvfølgelig Robbie i Parken denne sommer, så det er jo ikke fordi jeg er fuldstændig rookie på området… Men en akustisk koncert er en helt anden intim (ikke på den fimsede, men på den ekstreme måde) oplevelse, når det on top of that er i Operahuset og med Foo Fighters blir det ikke bedre i min verden.

Det er selvfølgelig stort at opleve Robbie i Parken og til sådan en koncert vil jeg altid mene at stå pladser er sagen, men der er sgu noget over at sidde i en bygning som Operahuset med et af sine absolut ynglings band på scenen blot 10 meter fra hvor man sidder, så kan vi snakke om gåsehud og sus i maven;

”It is times like these we learn to live again….”

Citat Foo Fighters i sangen Times Like These, for satan det var fedt.

Forsangeren i Foo Fighters Dave Grohl er den flinkeste kendis jeg nogensinde har været i nærheden af, han er simpelthen så down to earth – hvilket i mine øjne er en sjældenhed i showbiz. Til dem der ikke ved det (der er nok nogle stykker) så var Dave trommeslager i Nirvana. Han fortalte en masse historier mellem numrene og var i det hele taget ganske underholdende, nedenstående korte gennemgang af koncerten er muligvis kun interessant for kendere, men det må I andre leve med:

Jeg tror næsten de spillede alle numrene fra CD 2 af In your honor, altså de akustiske sange, de var endnu bedre live… Foo Fighters stillede op med 8 mand (normalt er der kun 4 i bandet). Dave sang og spillede akustisk guitar, resten af bandet spillede deres respektive instrumenter (trommer, guitar og bas), derudover var der endnu en guitar, en violin, et klaver og en ekstra mand på trommer og div. mindre instrumenter. Forskellen fra numrene på In your honor var at de gav den en anelse mere gas til koncerten, der var lidt mere tråd og gang i den hvilket var helt fantastisk. Det sjove ved nogle af de akustiske sange på In your honor er at de er meget gamle, nogle af dem helt tilbage til Dave’s tid i Nirvana, jeg vil især opfordre kendere til at lytte endnu engang til ”Friend of a Friend”, den skrev Dave i Kurt Cobain lejlighed og omhandler Dave’s alkohol problem om manglende opmærksomhed fra resten af bandet, fantastisk tekst….. Lyt også en ekstra gang til Cold day in the sun, det er faktisk trommeslageren der synger!!!

Selvom det var virkelig fedt at høre de akustiske In your honor sange så var det stadig de gamle klassikere der virkelig rykkede, sange som ”Times Like These”, ”My Hero”, ”Next Year” og selvfølgelig ”Everlong” (der var det sidste ekstra nummer). Efter de spillede Times Like These forlod de scenen og alle ventede på ekstra numrene, det var kun Dave der kom ud på scenen, men han spillede et par ekstra numre alene, det var super fedt bl.a. en akustisk version af Best of you, til sidst startede han på Everlong og alle gik helt amok, midt i nummeret kom bandet på scenen og de fyrede den max af resten af nummeret og så var det slut, men hvilken oplevelse… Jeg sidder og høre sangene lige nu og jeg får stadig gåsehud!!!!