U2, Blue Mountains, Hooters + det løse

Jeg har jo lovet jer en update på nogle af de aktiviteter der ikke er blevet plads til på bloggen de seneste måneder, so here it goes:

U2 Utrolig fed koncert
Mandag inden min sidste eksamen (der var en onsdag) var jeg til U2 koncert med hele ”the rat pack”. Koncerten blev opført i Telstra Stadium (der er det Olympiske Stadion i Sydney) der var plads til 75.000 tilskuere – mener der var omkring 70.000 til den koncert jeg var til – U2 havde allerede afholdt 2 koncerter i Sydney, henholdsvis fredag og lørdag inden, så godt og vel 200.000 Sydney aussies var inde og se U2 til 3 koncerter over 4 dage – ikke så ringe endda!!!!

Jeg havde jo meddelt de andre at grunden til at jeg MEGET gerne ville med til U2 koncert var at Kanye West var warm-up og at U2 bare var ekstra nummer, det var selvfølgelig noget jeg sagde halvt i spøg, men også en smule alvorligt for jeg synes at Mr. West er ALT for fed, men ikke til U2 koncerten. Smør tenoren/bad boy'en skuffede mig slemt, han spillede nogle af de virkelig gode numre og lavede nogle fede beats over andres hits (bl.a. over The Verve’s Bitter sweet symphony – hvilket var alt for svedigt), men han var aldrig helt oppe og ringe – han havde ikke rigtigt nogen gnist, så Kanye mistede en stjerne i min bog.

Den mistede stjerne til Kanye kan jeg så til gengæld tilskrive U2 – for de fyrede den max af!!! Jeg kendte selvfølgelig godt U2 på forhånd, men det er mest deres 90’er numre og så selvfølgelig ”How to dismantle an atomic bomb” jeg har lyttet til, men jeg skal da lige love for at nogle af deres 80’er hits er svedige. Der er MANGE klassikere, der er ”Where the streets have no name” der er Jonas’ ynglings – den får bogstaveligt mandens hår på armene til at stå op… Min ynglings U2 sang må være “With or without you” den var deres sidste nummer I 2. set (ja de kom sgu på scenen 3. gange!!!!), de leverede den VIRKELIG godt og sangen har desuden efterfølgende haft en særlig plads i min hverdag, da jeg begyndte at spille den alt imens mange af de andre begyndte at rejse hjem – især da min travelmate (Kenneth) og jeg tog afsked med hinanden, jeg blev i Manly i december hvor jeg jo skal drikke og surfe og Kenneth rejste videre med sin Hanne, snøft snøft – Jeg har sgu haft det fantastisk med min legend travelmate, tak for det mate – det har sgu været one hell of a ride!!! BONUS INFO: Kenneth og jeg har kigget lidt i kalenderen og fundet ud af, at siden vi rejste fra DK d. 19 Juli og indtil han rejste videre med Hanne d. 1 december har vi kun været adskilt i de 4 dage jeg var ”i hegnet” i Melbourne (Kenneth blev i Manly), det er satme meget tid vi har spenderet sammen det seneste halvår – en smule spooky!!!!

Nå, men lige for at runde U2 koncerten af, så var det en virkelig fed oplevelse. Jeg har jo som før nævnt været til Robbie koncert i Parken og Foo Fighters koncert i Operahuset, jeg har sagt at man ikke kunne sammenligne de to koncerter. Jeg mener faktisk heller ikke man kan sammenligne U2 og Robbie selvom det er lidt nemmere end med Foo Fighters. Men Robbie er solist og U2 er et band og jeg mener det er en smule lettere at entertaine når man er et band (ikke at det skal negligere (hov hov han kaster med fine ord, hva!!) U2’s præstation), men det er ikke helt sammenligneligt – MEN helt sikkert en af de fedeste koncerter jeg har været til!!!

Blue Mountains
Blue Mountains ligger et par timers kørsel fra Sydney. De hedder Blue Mountains fordi de har et blåligt skær efter de mange ecalyptus træer der er i området. Jeg har egentlig ikke så fandens meget at berette om bjergene derude, de var ok flotte, men så var det da vidst heller ikke vildere!!! Af bonus info kan jeg berette om at der er en del skovbrænde i området for tiden, meeen nu skal man ikke side derhjemme og tænke nej det er dog forfærdeligt, for det er det ikke!!! Skoven og naturen har godt af at noget af det bliver futtet af i ny og næ – og det vilde er at nogle af træerne faktisk overlever brandene, bl.a. ecalyptus træerne, barken brænder af, men træet overlever!!!

Hooters
Inden vi besøgte Hooters i Parramatta (en Sydney forstad/suburb) kendte jeg kun stedet af navn og fra amerikanske serier og film. Og ja ganske rigtig gættet det er restaurantskæden med de MEGET let klædte servitricer vi her har med at gøre. MEN det er faktisk en familierestaurant, det er der nok nogle der ikke tror på men det er ganske rigtigt og jeg så flere familier der spiste der med deres små børn. Men langt de fleste gæster var nu unge mennesker (især drengerøve) der var kommet for et måltid og en kikker!!!! På billedet til venstre ses jeg overfor Andy og vores servitrice og jeg sidder SELVFØLGELIG og kigger ned i bordet... helt sikkert... LØGN!!!

Og ja servitricerne var da iklædt en temmelig tætsiddende top, meget små hotpants og aerobic sko og ja de var temmelig blanke på øverste etage og ja de havde brugt deres opsparing på silikone og ja hovedparten af dem var lyshåret!!!!!!!!!! Men når det så er sagt så laver de verdens bedste chicken wings på Hooters, novra jeg åd – det var en udsøgt fornøjelse (nok ikke for dem der skulle se på det), det smagte himmelsk – at servicen så var elendig har man jo nærmest glemt her et par måneder efter;-)