Hauge Down Under

tirsdag, oktober 24, 2006

"In the fence" in Melbourne

Jeg var i Melbourne i weekenden og jeg kan ellers lige fortælle at jeg havde en hæsblæsende en af slagsen, her er keywords’ene på den fantastiske weekend i hegnet i Melbourne:

Mexicanere, bbq, B-52, wresling masker, Rugby og tømmermands søndag/mandag!!!

Det var ”kun” Jonas og mig der stillede op i ”the rat packs opstilling” i Melbourne i weekenden, men vi lovede hinanden at vi ikke skulle ligge på den lade side og derved nok bevise overfor the Melbourne crew at vi kan finde ud af at fyre den – som sagt så gjort!! Til dem der ikke har læst det eller ikke kan huske det så havde vi besøg af folket fra Melbourne for en del uger siden og nu var det så tid til en tur den anden vej. The melbourne crew består af 3 af Jonas’ IB klasse kammerater (Sanne, Maria og Thomas), samt Martin der læser Økonomistyring og de er altså alle sammen fra ASB.

Så dum som jeg er havde jeg selvfølgelig været i byen torsdag aften på trods af at vi havde gruppe fremlæggelse fredag morgen, men på trods af kun 2 timers søvn og en anelse bagstivhed gik præsentationen over alt forventning, jeg ved ikke om det var tømmermændene der lagde en dæmper på nervøsiteten, men det gik i hvert fald godt. Men jeg skal da indrømme at jeg var en smule mat i sokkeholderne da vi landede i Melbourne – men jeg skal da lige love for at jeg vågnede op for det var mildest talt PISSE koldt dernede….

Vi startede stille og roligt med lidt italiensk mad og rødvin. Derefter tog vi i byen og jeg kunne godt mærke at det var ”enten eller”, da jeg var pænt smadret efter mine udskejelser torsdag. Men vi fik kastet nogle hurtige bajere i halsen på den første bar, der var en salsa bar – en smule speciel, men øllene smagte sgu ok!! Derefter gik vi videre til en i min smag lidt for smart natklub, men igen øllene smagte sgu ok!! Derefter gik vi videre til en temmelig lille og snusket bar, der hed Lounge. Vi var stadig ikke kommet helt op at ringe, men det fik vi hurtigt rodet bod på. Thomas og jeg begyndte at kaste B-52 shorts ned (Kalua, Bailies og contreau), de smagte godt og røg temmelig hurtigt ned (i takt med at pengene i min pung forsvandt). Efter Lounge lukkede gik vi videre til en anden bar (har jeg hørt), for det er ingen hemmelighed at jeg har væsentlige black-outs efter Lounge;-)

Lørdag måtte jeg (selvfølgelig) betale prisen for turen i hegnet fredag, nej nej nej jeg havde de ondeste tømmermænd og det var seriøst en af de der ”jeg drikker aldrig igen” dagen, men klokken 4 om eftermiddagen var vi på igen(!). Vi var inviteret til mexicaner bbq hos Thomas’ room mates (han bor sammen med 2 mexicanere). Mexicanere er nogle af de mest flinke og gæstfrie mennesker jeg nogensinde har mødt og så er de oven i det monster sjove at feste med. Thomas’ room mates havde inviteret deres gæster (en masse andre mexicanere) til kl. 13 for så vidste de der var en rimelig chance for at de ville være der kl. 16 – sådan fungere det angiveligt i Mexico.

De slemme tømmermænd blev skyllet ned med lune bajere og hotdogs, mums!!! Og så for ligesom at komme i gang kom mexicanerne på banen med en flaske tequila (selvfølgelig – ikke en mexicaner uden). Men misforstå ikke denne tequila med det sprøjt man kan købe i DK, dette var prima sprut og det smagte faktisk godt, så sammen med lidt flere bajere og whiskey/cola var eg faktisk en smule visen allerede ved 19 tiden (surprise).

Lørdag aften havde vi billetter til Tri-nation rugby kampen mellem Australien (the kangaroos) og New Zealand (the allblacks/the kiwis). Jeg har længe gerne villet til en live kamp i enten rugby eller footy hernede, men fik aldrig billetter inden sæsonen sluttede. Så det var en fantastisk mulighed at se en rugby landskamp mellem ærkerivalerne… Det var en rigtig fed oplevelse – kampen blev spillet i the Telstra Dome hvor der er plads til 40.000, denne aften varder dog ”kun” 30.000, men stadig en god stemning. Melbourne har faktisk et stadion hvor der er plads til 110.000 tilskuere, men det bruger de pt. til cricket(!!!!).
Det er tradition at spise meat pie til rugby og sammen med en bajer og et sprøjt ketchup var det en aldeles tasty måltid. Rugby kampen endte med at the kangaroos, efter at have været bagud, scorede 2 gange i træk indenfor de sidste 6 minutter og vandt – super afslutning. Men rugby kampen havde sat en dæmper på alkoholen i kroppen, så det var næsten som at starte fra scratch, men igen ”it’s a tough life – but someone has to live it”, så vi tog på St. Jeromes, der er en lille snusket bar, i et temmelig lille lokale og en baggård under den åbne himmel. De spillede lounge musik (hvilket jeg ikke er den største fan af), men sammen med omgivelser (der var temmelig smadrede), var det som om det passede rimelig godt ind og der var en aldeles fantastisk stemning… Vi begyndte på de billigste øl der kan købes i Melbourne, Melbourne Bitter, der fås i 800 ml flasker – så man ligner temmelig meget en dranker når man står i en bar og kaster kæmpe 800 ml flasker øl ned i halsen, men de smagte sgu godt!!!
Lige pludselig da vi stod og bounce’ede trak en af mexicanerne en masse wrestling masker op af hans taske, det lyder mærkeligt men det var sindsygt sjovt at stå og danse og drikke bajere med en wrestling maske på og jeg skal lige love for at vi fik taget nogle pics – specielt Thomas og mig lavede en helt ”dranker/vagabond i wrestling maske” kavalkade – det var satme sjovt!!!!


Efter at vi blev smidt ud af St. Jeromes (nej det var ikke fordi vi lavede ballade, men fordi de lukkede), vadede vi rundt i mega lang tid for at finde et sted at udbygge vores brandert, men det lykkedes aldrig rigtigt og da det heller ikke lykkedes os t finde en taxa, blev vi nødt til at gå hjem… Puha den var hård ved kroppen!!
Søndag var en rigtig tømmermands søndag med lidt små sight seeing i Melbourne – ren afslapning, det var tiltrængt. Søndag aften så vi Man utd. spille Liverpool (desværre uden Agger) ud af banen og så var det ellers hjem på skjoldet.
Mandag lavede vi ikke det store, vi spiste brunch med the melbourne crew og vi kunne konkludere at vi havde haft en aldeles fantastisk weekend in the fence in melbourne!!!!

Melbourne er i mine øjne en anelse mere "kulturel" end Sydney, den er måske en smule "for anderledes" i nogens øjne, men reelt set så er der noget for en hver smag, jeg var især possitivt overrasket over de mange bar og clubs der ligger nede i de mest skumle gyder, men stemningen der er helt fantastisk. Jeg er ikke den største fan af alt for smarte clubs, som der reelt set er mest af i Sydney (Kings Cross og Darling Harbour).

Jeg sidder og skriver dette tirsdag middag og jeg er stadig totalt smadret… Jeg lærer det aldrig;-) Men for satan hvor var det en god tur!!!

2 Comments:

  • hey cous. Din store drukkenbolt. Stakkels mor-Nete, jeg tror dårligt at din mors nerverne kan klarer flere sprut-beretninger, med mindre du snart laver et indlæg omkring fremlæggelser i skolen (yes yes jeg så godt du kort omtalte noget skolemæssigt, men det var vist også på en efterbrænder hahaha), læsning over mere en 2 timer, gruppearb. m.m. Spøg til side, that's old-school the right way, what you're doing. Det lyder jo til at du fortsat nyder livet, til trods for jeres forsøg på at tørligge Down Under ;-)
    Jeg kan give dig lidt nyt her fra det efterhånden kolde DK. Til trods for at et par nederlag (ja, de stribede får forhåbentligt 3p i aftenens kamp mod fck) så styrer ob i mit univers. Slut herfra, vi tjattes, mailes eller måske finder jeg på at ringe, wow hehehe. Hyg og pas godt på dig selv. Miss you a little cous ;-)

    By Blogger Nikolai, at 6:08 AM, oktober 26, 2006  

  • Hva så handsome.

    Det lyder jo ikke som om du laver det store down under, hvis man altså ser bort fra byturene.
    Jeg må indrømme, at jeg er max misundelig på dig. Jeg kunne godt lige have klaret sådan en Foo Fighters koncert.
    Det er godt at høre, at du kunne lide Melburne, det var helt klart min faurit by på den gigantiske "ø".
    Håber du hygger dig, og ikke er alt for lang.
    Mvh.
    Mads S

    By Anonymous Anonym, at 10:08 PM, oktober 30, 2006  

Send en kommentar

<< Home