Julen down under 2006

Så er jeg tilbage på bloggen, tiden er fløjet af sted – men nu er det endelig blevet tid til en opdatering på julen down under 2006.

Lille Juleaften
Lørdag gik med div. forberedelser til juleaften, der skulle købes ind til ris a la mande som jeg stod for til juleaften. Om aftenen blev vi inviteret til middag hos Kristin hun er kæreste med Mike som er en af de fyre jeg hænger en del ud med hernede.
Kristin er temmelig firm i køkkenet så den stod på alt godt fra havet, lige fra lækre rejer til grillet fisk, mums det var lækkert!!!

Juleaften
Juleaftens dag stod Jonas (han bor jo hos mig i indtil vi rejser til Perth 2. januar, har jeg ikke skrevet det før… hmm det tror jeg sgu) og jeg tidligt op for der skulle laves ris a la mande til 21 mand. Det tog en del tid, men for dælen den grød blev lavet med kærlighed, vi var over den konstant og det kogte slet ikke på – vi var temmelig stolte. Om eftermiddagen skulle der piskes flødeskum der skulle vendes i grøden – vi har ikke nogen elektrisk pisker, så jeg var nødt til at gå over til naboen (og F*ck de er loaded, deres hjem var pakket med lir) og låne en stavblender, den var ikke super men det var trods alt hurtigere end en håndpisker. Hvis der er nogen der er i tvivl, så lykkedes det selvfølgelig for mig at lave et seriøst svineri i køkkenet (et godt råd er at lade vær med at løfte stavblenderen mens den stadig køre… dooooooh!!!

Senere på dagen var det ned i byen og få købt de sidste julegaver og så lige hjem og få en lur, men det nåede jeg aldrig rigtigt… Jeg var medarrangør så der var en del der lige skulle ordnes.
Kl. 19.00 spiste vi julemiddag på Jellyfish (en restaurant i Manly). Det var en super middag – jeg fik østers til forret (det har jeg aldrig smagt før, men rygterne taler sandt – det smager en smule som muslinger, men så lige med en snotklat i enden). Men jeg synes nu ikke det var så ringe endda, anderledes, ikke forkert bare anderledes.
Til hoveret fik jeg steak og jeg skal da lige love for at det var one piece of nice meat, muuuuuums man kunne spise det med gummerne – nøj det var lækkert. Så selvom det hverken var and eller flæskesteg var det en super god julemiddag.

Efter middagen drog vi hjem til Anders (en af de andre danskere hernede), der var blevet bagt kage, lavet ”egg nog” (der var 3 amerikanere med) og så var der ris a la mande, den smagte ikke som min mors, men jeg synes nu jeg slap godt nok fra det;-) Efter ris a la manden kom julemanden forbi og udleverede gaver… Jeg var på julegave med kammi Jonas, jeg fik Kim Larsen koncert billetter, så jeg skal af sted med ham og fe-hår (Travelmate Kenneth) og hvem ved måske også resten af the rat pack – det var i hvert fald en super gave, jeg har aldrig været til Kim Larsen koncert, men de gamle herre fra 70’erne (Jonas og Kenneth) har snakket meget om at han er super live, så det bliver herre nice!!!

Det blev temmelig sent inden aftenen sluttede, jeg var først hjemme kl. 4, men jeg havde en virkelig god dag, anderledes men god. Jeg har i hvert fald erfaret at en af grundene til at julen er så dejlig derhjemme er fordi at man ikke laver en skid(!). Hernede har jeg for første gang været med til at arrangere den og så er det pludselig ikke så afslappende mere….

1. juledag
Dagen startede med opkald inkl. webcam over msn fra familien i Søften, det var virkelig sjovt at se de tre + Skipper og så blev der ellers pakket julegaver op. Jeg havde fået nogle stykker herned og de pakkede mine gaver til dem ud derhjemme foran webcam’et, så det var super hyggeligt.

Resten af dagen stod på afslapning, en smule JP arbejde og så havde Jonas og jeg inviteret til bbq om aftenen. Jeg bor i et temmelig stort hus, med masser af plads, en stor balkon og en fantastisk udsigt. Meeeeen nogle af mine roomies er ikke just festaber, så det er ikke et party house. Men i mandags havde jeg chancen for at holde et lille komsammen og så er det jo med at tage den;-) Vi fik (efter et stykke tid) gang i grillen og havde en rigtig hyggelig aften. Folk var en smule trætte, men der blev hygget, drukket en smule og set noget NFL i tv.

2. juledag
Endelig udsovet, jeg fik næsten 10 timers søvn og det var yderst tiltrængt. Så var det ellers ud i solen og bygge på min tan. For jeg må jo indrømme at vejret i Sydney julen over ikke har været fantastisk, men prognosen for de næste dage ser fin udJ

Efter en god times tid uden ozonlag var det igen tid til at agere mediaassistent – jeg har stadig en smule JP arbejde der skal laves, men jeg kan se lyset for enden af tunnelen og mangler ikke meget, men jeg fik nu også lavet en del tirsdag. Aftenen stod på Thai middag og film med Jonas og Anders (Jarhead – P.S. den stinker).

3. juledag Marias fødselsdag
Onsdag fik jeg en KÆMPE pakke hjemme fra familien i Søften den var spækket med slik, julegodter og kager, nøj det var fantastisk – en anelse underligt at spise vaniljekranse i 30 graders varme, men de smager stadig fantastisk;-)
Maria (en af de norske piger) havde fødselsdag d. 27 december så det blev fejret på behørig Manly maner; bbq på stranden og en tur på The Steyne – business as usual!!!
Jeg nåede ikke at grille på stranden da der lige var noget JP arbejde der skulle gøres færdigt og ja så skulle min tan også forbedres, jeg er gået i intens træningJ
Men jeg nåede da ned på Shelly beach og fik også hældt en del pilsnere indenfor vesten inden turen gik til Steyne. Der var faktisk temmelig proppet en almindelig onsdag taget i betragtning. Jeg var flyvende og i super godt humør, så den fik ikke for lidt og træbenet blev svinget flittigt på dansegulvet ligeså vel som andre muskler;-)
Det var en super god aften, men kostede også dagen efter….

4. juledag – torsdag
Puha skrev jeg ikke i et indlæg for ikke så lang tid siden at jeg aldrig skulle drikke igen, jo det tror jeg nok jeg gjorde og for satan det løfte skulle jeg da ha holdt. Puha jeg har ikke været på toppen i dag, jeg har egentlig ikke haft så ondt i hovedet, men en del kvalme og kom ikke i gang med at spise før ved tre tiden.
Jeg havde lovet Anders – en af de andre danskere hernede at jeg nok skulle være back-up/wingman for ham torsdag aften og det blev jeg jo nødt til at holde, men nøj hvor var jeg træt. Jeg fik dog svunget knap en flaske vin ned, men puha det var ikke helt let. Vi var til fest hos nogle af de tyske tøser jeg snakkede en del med i starten, men som jeg ikke har set meget til på det sidste, de havde i dagens anledning inviteret en del af deres nice veninder på besøg, så der var da i det mindste en del at kigge på;-)

Fredag
Fredag var dagen for den længe ventede julefrokost. Det var lige for en gang skyld igen mig og Jonas der var bagmænd, så vi stod igen med det hele. Men det gik egentlig fint, Jonas tryllede frikadeller sammen af 2 kg fars og jeg lavede karrysalat. Vi fandt nogle sild i en butik og det lykkedes også at opstøve rigtig rugbrød (typisk at jeg først finder ud af det nu, det er noget at det mad jeg savner allermest).

Inden julefrokosten startede mødtes jeg lige med Inge og Flemming, der er nogle af mine forældres venner, de er i Sydney på ferie og kam lige forbi Manly en tur!!
Det var hyggeligt at møde nogle hjemmefra og jeg fik da også lige en kæmpe knus af Inge fra min mor – tak morJ

Julefrokosten kom i gang ved fem-seks tiden om eftermiddagen. Det var en herrejulefrokost, vi var 10 mand og det var sgu temmelig sjovt at se amerikanere og nordmænd spise danske specialiteter. Men de kunne faktisk alle sammen li det meste, så maden var en kæmpe succes. De var heller ikke alt for skrækslagen for snapsen så vi fik da tvunget 3 flasker ned i vores svælg, jeg er ikke den store snapse elsker, men formår alligevel altid at drikke alt for mange, men i år holdt jeg det nogenlunde moderat, drak vel en 5-7 stykker, så det var ikke så slemt. De to amerikanere blev temmelig beruset af snapsen, det var ret sjovt.
Ved 1-tiden fortsatte vi festen på Steyne, det var ok – ikke den bedste tur vi har haft dernede, men folk var også temmelig trætte og beruset og jeg selv var ikke helt i hopla!! However jeg var ikke hjemme før halv fem, så det var en næsten 12 timers bytur, en af de længere af slagsen;-)

Lille nytårsaften
Tømmermændene var faktisk nærmest ikke eksisterende lørdag, hvilket var temmelig overraskende, men jeg klager ikke. Det er mere end man kan sige om min makker Jonas, den gamle mand er ved at falde helt af på den. Jeg har skrevet om hans MEGA slemme tømmermænd sidste fredag, hvor han aldrig kom ud af sengen og havde problemer med at holde maden i sig (hvorfor han bl.a. fik brækposer i julegave af undertegnede). Svagdrikkeren havde det næsten ligeså slemt lørdag, han gik godt til snapsen dagen inden og det kostede lørdag, der var igen problemer med at holde maden nede, men var trods alt ikke ligeså syg som sidst, men han er noget bange for at han snart må til at trappe ned på drikkeriet, hvilket han ikke er meget for, det er jo en stor del af hans tilværelse, hi hi!!

Det meste af dagen gik med en tur til Macquarie hvor jeg skulle aflevere nogle bøger jeg har læst i til min hovedopgave – jo jo jeg laver skam en smule. Jeg havde lokket Anders til at køre mig derud mod betaling af en frokost. Denne frokost (noget sen frokost kl. 17) blev indtaget på en Italiensk restaurant i Bondi – det var hyggeligt og så fik jeg også lige sagt farvel til Bondi.

Jeg drikker aldrig igen!!!

Av av av for satan jeg har haft seriøse slemme tømmermænd i dag, jeg er ”trang i hjelmen” som man siger på norsk!!

Og hvorfor nu det kan jeg så spørge mig selv, svaret er desværre temmelig dumt og en anelse skræmmende: ”fordi det var torsdag i går”. Torsdagen startede med en super middag hjemme på Reddall Street. Jeg har jo Jonas boende og den mand kan skam godt lave mad – jeg har haft lidt travlt med JP arbejde så han har været rigtig flink og kokkereret flere gange!! Vi fik en flaske vin til maden og bagefter kom Anders forbi og så fik vi pilsnere på balkonen. Derefter gik turen til Shark Bar hvor vi mødtes med nogle af nordmændene og Jens der er en af Jonas’ kammerater hjemmefra.

Jens, Jonas og jeg startede så ellers med runder bestående af shots og fadøl (bad kombinationen, hmm har jeg ikke dårlige erfaringer med det for små 3 uger siden, jo det tror jeg nok jeg havde…. Jeg lærer det aldrig!!!). Ikke desto mindre så kløede vi på og han da op den fik ikke for lidt, konklusionen på denne dårlige kombinationen blev at jeg (for første gang) blev smidt ud af Shark Bar fordi jeg var for beruset og det kunne jeg sådan set ikke appellere imod, jeg var temmelig beruset!!! Jeg kan ikke huske hvordan jeg kom hjem, men jeg har da alle mine penge, min mobil og jeg har ikke ondt i røven så der er der heller ikke nogle der har været;-)

Nu er klokken lidt over 7 og jeg er først lige kommet ud af fjerene, Jonas ligger stadig i sengen – jeg har aldrig set en mand ha det så ringe som ham i dag – han er på den hård fine grænse mellem levende og død og har en anelse svært ved at holde mad og væske i kroppen….

De seneste dage er som sagt gået med JP arbejde, der er en del opgaver endnu, men jeg kan se enden af tunnelen så det går nok. Ellers sker der ikke det vilde, vi er så småt begyndt forberedelserne til juleaften, mere herom i indlægget nedenfor…

P.S. Med ”jeg drikker aldrig igen” mener jeg; i hvert fald ikke før i morgen…

P.S.S. Vi havde desværre ikke kamera med i byen, men det var nu nok meget godt;-)

Jul down under

Julen hernede er langt fra som derhjemme. Jeg har opdaget at klimaet har meget stor indflydelse på hvordan vi (eller i hvert fald mig) opfatter, evaluere og dømmer oplevelser, ting whatever. Når man som os er vokset op med at det er koldt når det er jul, så er det altså meget mærkeligt (ikke forkert, men anderledes) at det er varmt når det er jul og det er det jo hernede.

Jeg høre julemusik, der er en smule julepynt på mit værelse, jeg har fået en adventskalender af min mor, MEN alt dette er åbenbart ikke nok til at få mig til at indse at det er jul. Jeg vil ikke sige at jeg ikke er i julestemning, men dette er måske lige præcist det jeg er. Det skal ikke lyde negativt for det er ikke fordi at jeg ikke vil være det, men det er ligesom om at det bare ikke rigtig kan lade sig gøre, i hvert fald ikke på samme måde som hvis jeg havde været derhjemme.

Jeg må også indrømme at hjemveen har spillet mig et pus de seneste dage, men nu ingen grund til panik, jeg sidder ikke alene på mit værelse med hovedet under puden og tuder, næ nej jeg savner bare min familie og venner og er blevet mindet om det på det seneste, nu hvor mange af de andre er rejst hjem. Jeg skrev i et af mine første indlæg hernede at jeg håbede jeg fik hjemve på et tidspunkt – så ville det blive lettere at tage hjem fra dette fantastiske sted, så nu er der altså kommet en smule så må vi se om det bliver lettere at tage hjem om præcis en måned.

Juleaften skal jeg holde sammen med 17 medstuderende, eller det vil sige vi er nok 10 studerende og resten er venner eller familie til de andre. Vi skal ud og spise og bagefter indtage ris a la mande på stranden, så det skal nok blive sjovt. 2. juledag har vi planlagt herrejulefrokost i pokerklubben, så det glæder jeg mig også til. Jeg og en del af de andre har fået sendt snaps herned, så det kommer ikke til at gå stille for sig;-)

Jeg har smidt et par stemnings billeder ind og som I kan se så kan de godt finde ud af at pynte op til jul hernede, nogle af dem er endda en smule ekstremme, men det er nu hyggeligt!! Læg mærke til den kreative måde de pynter palmerne!!

Casper - The Australien Golf Legend

Jeg havde hjemmefra meget store planer om at jeg skulle spille en masse golf i Australien, men det er blevet ved planerne – inden søndag havde jeg ikke slået et eneste slag i knap et halvt år!!!

Men søndag fik jeg min golf debut abroad, jeg var ude og spille Balgowlah Golf Club (den ligger 3 km. fra Manly) sammen med Golf legend Thor. Jeg tror jeg har skrevet det før, men min kære ven Thor er altså tidligere landsholdspiller (ja i golf!!!) inden han for små 3 år siden lagde køllerne på hylden for en akademisk karriere på ASB. Så manden ved godt hvordan man svinger en golf kølle og for satan han kan slå langt.
Vi skulle jo spille om noget så en bajer stod på højkant, jeg spillede fra handicap 20 og Thor fra 0!!! Det gik egentlig fint, jeg førte det meste af runden, men fysikken og Thors rutine blev for meget de sidste 4 runder, så jeg tabte sgu – ud tur, men han er jo trods alt tidl. landsholdspiller!!!! Banen i Balgowlah var ikke så lang, det var par 66 og jeg har ikke før set en golf bane på så lidt plads, det var tæt pakket, men som I kan se på billederne så var det en utrolig smuk bane. De har bermuda græs hernede, det er noget tykt stads, men til gengæld giver det de blødeste og grønneste greens…. Jeg havde en fantastisk dag på golfbanen og det var super hyggeligt at gå med Thor, vi spillede begge rimelig godt taget i betragtning af at vi ikke har spillet længe og at det lånte udstyr ikke var af den bedste kvalitet, men min krop er sgu også en smule krøllet i dag!!! Men så er det lige at jeg må minde mig selv om: "Hvor fedt er det ikke at gå rundt og spille golf i 25 graders varme, med sol fra en skyfri himmel d. 17 december??" - Så blir det ikke meget bedre, Australia ROCKS!!
Tak for runden Thor, jeg forlanger revanche i DK!!!

U2, Blue Mountains, Hooters + det løse

Jeg har jo lovet jer en update på nogle af de aktiviteter der ikke er blevet plads til på bloggen de seneste måneder, so here it goes:

U2 Utrolig fed koncert
Mandag inden min sidste eksamen (der var en onsdag) var jeg til U2 koncert med hele ”the rat pack”. Koncerten blev opført i Telstra Stadium (der er det Olympiske Stadion i Sydney) der var plads til 75.000 tilskuere – mener der var omkring 70.000 til den koncert jeg var til – U2 havde allerede afholdt 2 koncerter i Sydney, henholdsvis fredag og lørdag inden, så godt og vel 200.000 Sydney aussies var inde og se U2 til 3 koncerter over 4 dage – ikke så ringe endda!!!!

Jeg havde jo meddelt de andre at grunden til at jeg MEGET gerne ville med til U2 koncert var at Kanye West var warm-up og at U2 bare var ekstra nummer, det var selvfølgelig noget jeg sagde halvt i spøg, men også en smule alvorligt for jeg synes at Mr. West er ALT for fed, men ikke til U2 koncerten. Smør tenoren/bad boy'en skuffede mig slemt, han spillede nogle af de virkelig gode numre og lavede nogle fede beats over andres hits (bl.a. over The Verve’s Bitter sweet symphony – hvilket var alt for svedigt), men han var aldrig helt oppe og ringe – han havde ikke rigtigt nogen gnist, så Kanye mistede en stjerne i min bog.

Den mistede stjerne til Kanye kan jeg så til gengæld tilskrive U2 – for de fyrede den max af!!! Jeg kendte selvfølgelig godt U2 på forhånd, men det er mest deres 90’er numre og så selvfølgelig ”How to dismantle an atomic bomb” jeg har lyttet til, men jeg skal da lige love for at nogle af deres 80’er hits er svedige. Der er MANGE klassikere, der er ”Where the streets have no name” der er Jonas’ ynglings – den får bogstaveligt mandens hår på armene til at stå op… Min ynglings U2 sang må være “With or without you” den var deres sidste nummer I 2. set (ja de kom sgu på scenen 3. gange!!!!), de leverede den VIRKELIG godt og sangen har desuden efterfølgende haft en særlig plads i min hverdag, da jeg begyndte at spille den alt imens mange af de andre begyndte at rejse hjem – især da min travelmate (Kenneth) og jeg tog afsked med hinanden, jeg blev i Manly i december hvor jeg jo skal drikke og surfe og Kenneth rejste videre med sin Hanne, snøft snøft – Jeg har sgu haft det fantastisk med min legend travelmate, tak for det mate – det har sgu været one hell of a ride!!! BONUS INFO: Kenneth og jeg har kigget lidt i kalenderen og fundet ud af, at siden vi rejste fra DK d. 19 Juli og indtil han rejste videre med Hanne d. 1 december har vi kun været adskilt i de 4 dage jeg var ”i hegnet” i Melbourne (Kenneth blev i Manly), det er satme meget tid vi har spenderet sammen det seneste halvår – en smule spooky!!!!

Nå, men lige for at runde U2 koncerten af, så var det en virkelig fed oplevelse. Jeg har jo som før nævnt været til Robbie koncert i Parken og Foo Fighters koncert i Operahuset, jeg har sagt at man ikke kunne sammenligne de to koncerter. Jeg mener faktisk heller ikke man kan sammenligne U2 og Robbie selvom det er lidt nemmere end med Foo Fighters. Men Robbie er solist og U2 er et band og jeg mener det er en smule lettere at entertaine når man er et band (ikke at det skal negligere (hov hov han kaster med fine ord, hva!!) U2’s præstation), men det er ikke helt sammenligneligt – MEN helt sikkert en af de fedeste koncerter jeg har været til!!!

Blue Mountains
Blue Mountains ligger et par timers kørsel fra Sydney. De hedder Blue Mountains fordi de har et blåligt skær efter de mange ecalyptus træer der er i området. Jeg har egentlig ikke så fandens meget at berette om bjergene derude, de var ok flotte, men så var det da vidst heller ikke vildere!!! Af bonus info kan jeg berette om at der er en del skovbrænde i området for tiden, meeen nu skal man ikke side derhjemme og tænke nej det er dog forfærdeligt, for det er det ikke!!! Skoven og naturen har godt af at noget af det bliver futtet af i ny og næ – og det vilde er at nogle af træerne faktisk overlever brandene, bl.a. ecalyptus træerne, barken brænder af, men træet overlever!!!

Hooters
Inden vi besøgte Hooters i Parramatta (en Sydney forstad/suburb) kendte jeg kun stedet af navn og fra amerikanske serier og film. Og ja ganske rigtig gættet det er restaurantskæden med de MEGET let klædte servitricer vi her har med at gøre. MEN det er faktisk en familierestaurant, det er der nok nogle der ikke tror på men det er ganske rigtigt og jeg så flere familier der spiste der med deres små børn. Men langt de fleste gæster var nu unge mennesker (især drengerøve) der var kommet for et måltid og en kikker!!!! På billedet til venstre ses jeg overfor Andy og vores servitrice og jeg sidder SELVFØLGELIG og kigger ned i bordet... helt sikkert... LØGN!!!

Og ja servitricerne var da iklædt en temmelig tætsiddende top, meget små hotpants og aerobic sko og ja de var temmelig blanke på øverste etage og ja de havde brugt deres opsparing på silikone og ja hovedparten af dem var lyshåret!!!!!!!!!! Men når det så er sagt så laver de verdens bedste chicken wings på Hooters, novra jeg åd – det var en udsøgt fornøjelse (nok ikke for dem der skulle se på det), det smagte himmelsk – at servicen så var elendig har man jo nærmest glemt her et par måneder efter;-)

Hør mig direkte på P3 mandag d. 11 december mellem 9 og 12

Hejsa så er jeg tilbage lige for en kort bemærkning.

Vil bare lige sige at interesserede kan høre min dybe stemme i P3 programmet "Mens vi venter" på P3 på mandag d. 11 december mellem kl. 9 og 12. Der vil undertegnede medvirker direkte fra Sydney i et par minutters tid - ved ikke hvornår i forløbet at det er.

Programmet er P3's juleprogram og har derfor hverdag en "udlandsdansker" med igennem som så fortæller om hvordan han/hun skal holde jul udenfor Danmarks grænser. Jeg skrev for sjovt derind i ugens løb og blev således ringet op fredag nat kl 02.00 (lokal Sydney tid) af en producer fra P3 der sagde at de gerne vil have mig igennem på mandag.

Så er der nok nogler der vil sige medieluder, men hvad fanden....

Nu håber jeg ikke jeg jinx'er det ved at fortælle om det, men jeg tænkte det kunne være at der var nogle der synes at det kunne være morsomt at høre mig træde i spinaten i æteren:-)

Det var alt for nu, hygge-hejsa

Besøg fra DK af Maria og Mads

Hejsa så er jeg tilbage igen. Jeg beklager den lange svar tid for jeg burde egentlig ha masser af tid til at skrive på bloggen nu hvor alle vennerne er fløjet fra reden (ahh så er det heller ikke værre, flere af dem kommer tilbage igen;-), men jeg har lavet så mange andre ting.

Lørdag fik jeg besøg af Maria og Mads. Fee J (det er Mads jeg snakker om), er et forholdsvist nyt prospekt i 8382 klanen, vi sad og snakkede om det den anden aften (Mads og jeg) og kom frem til at vi faktisk kun har kendt hinanden siden Mads S’ polterabend i April i år, men siden har vi hygget os til Mads S og Dani’s bryllup og ikke mindst til Hauges Summer Games, så vi kender da hinanden en smule.

Maria og Mads landede down under for godt en uge siden, de skal rejse og arbejde hernede i hvert fald et halvt år. Jeg kunne høre at de nød at være her, så det kunne tænkes at de bliver her lidt længere, hvem ved… Jeg kunne også godt forestille mig at blive hernede længere, men er nu sikker på at når jeg tager hjem til januar så passer det fint – savner sgu familien og venner en del. Men jeg garanterer en ting og det er at det ikke er sidste gang at jeg er down under!!!

Det var en anelse underligt pludselig at have besøg af nogle hjemmefra, altså ikke på den ubehagelige måde, men snarere fordi der pludselig var nogle hernede der kendte en hjemmefra og så er det jo altid rart at der kommer nogle herned fra hjemlandet og beretter om hver elendig vejret er derhjemme – ik at jeg ikke vidste det, men bekræftelse er jo altid en rar ting!!!
Lørdag aften hev jeg Fee J med i byen, det var en ganske god tur vi der fik fyret af, først lidt for-fest med nogle af nordmændene og så en tur på The Steyne (som sædvanligt), men det lykkedes mig da at få hevet Mads en tur i hegnet, han tudede i hvert fald vældigt over tømmermænd det meste af søndagen, men så skal det jo også lige tages in mente at manden ikke er i helt samme promille kondition som undertegnede, man er vel studerende og har trænet knivskarpt de seneste mange måneder;-)
Mandag var vi alle tre en tur i bølgerne og om aftenen havde vi ”BBQ og kæmpe bål på stranden” – vi havde egentlig kun bbq på stranden, men så fik jeg da lige listet en Nik & Jay strofe ind, det ved jeg Mads er så glad for!!!!!!

Til dem der også læser Maria og Mads blog

(http://www.madsogmariadownunder.blogspot.com/) og det håber jeg da dem der kender dem gør (Mads er faktisk temmelig god til at holde den opdaterede), vil I kunne se at jeg fremstår som en lille teenager pige der kun lytter til musik fra Boggie. For det første ser jeg ikke Boggie, for det andet ved dem der har læst mit indlæg ”Down under soundtrack” at jeg lytter til andet end pop og for det tredje så styre Nik & Jay for vild;-)

Nå nok om musik, jeg vil lige på falde rebet takke Maria og Mads for nogle hyggelige dage, det var rart at have Jer boende håber I hyggede Jer. Fortsat god vind på Jeres eventyr, vi snakkes.

Det er mig (den nougat brune strandløve til venstre) og den bleg fede klokker fra Notre Dame til højre;-)

Til Jer derhjemme skal jeg nok prøve at være lidt flittigere på bloggen. Jeg har lovet mig selv at skrive om hvorledes jeg har tænkt mig at holde jul og nytår. Desuden har jeg et par løse ender i form af mine ture til: Blue Mountains, Hooters og selvfølgelig U2 koncerten.

Kan I ha det godt så længe…

Time to say goodbye... snøft snøft:’(

Først nu er virkeligheden ved at gå op for mig og det er både godt og skidt. Det er efterhånden gået op for mig at jeg har sommer/juleferie og det er jo spitz klasse, men ferie betyder jo også at jeg er færdig hernede og ligeså er alle de fantastiske mennesker som jeg har lært at kende de seneste knap 5 måneder, nogle bliver her et semester mere, andre rejser rundt og nogle er allerede taget hjem.
Det er sgu sørgeligt og tiden går så hurtigt så det er ikke altid man når alt det man vil, men de seneste dage har jeg sagt farvel til mange af dem der har været ensbetydende med at jeg har haft et helt fantastisk ophold hernede. Det er en anelse underligt, da jeg selv bliver i Manly i december mens alle andre enten rejser rundt i dette fantastiske land eller tager hjem. Men for at være helt ærlig så er jeg sgu glad for at jeg lige får et pusterum inden rygsækken igen skal på ryggen i januar, jeg er ikke den fødte backpacker og kan godt lide at have en base, hvor tingene er som jeg gerne vil ha dem og hvor jeg selv bestemmer tempoet…

Andy (den fine gentleman yderst til højre på billedet ovenfor, er min amerikanske ven, han er nu tysker, men en af de gode og da han har en amerikansk kæreste kalder vi ham amerikaner, for vi er ik de største fan af tyskere!!) og Mari (den yndige norske pige ovenfor;-) er nogle af dem der er taget hjem og dem har jeg snakket en del med hernede, så det er temmelig underligt. Man siger altid at man skal holde kontakten ved lige, hvilket man i 90% af tilfældene ikke får gjort, men jeg er sikker på at kontakten med både Andy og Mari vil blive holdt. Andy tog jeg afsked med allerede inden jeg tog til Kakadu og Mari nåede jeg lige at sige farvel til i søndags, da vi kom hjem fra Uluru – det var lækkert at slutte af med en god aften i byen!!!

Sidste aften (i hegnet) med klikken…
I mandags havde jeg så sidste dag med klikken (the rat pack), det var egentlig bare meningen at vi skulle ud og spise med Thor og hans to venner der var på besøg, det var egentlig ikke meningen at Thomas skulle komme da han havde familien på besøg, men han kom alligevel og det tror jeg ikke han fortrød.

Thor var desværre nødt til at smutte tidligt hjem, da han dagen efter havde sidste eksamen, men han nåede lige at stille op til det obligatoriske gruppebillede. Det var ikke meningen at vi skulle gi den gas, men det ændrede sig hurtigt da vi begyndte med omgange inkl. shots – fy føj da jeg kom en tur i hegnet, nej nej nej hvor blev vi fulde.
Der var absolut ingen mennesker i byen (mærkeligt på en mandag hva…) og under normale omstændigheder vil de sparke ud for vi var meget højrøstede, men vi brugte en fandens masse penge så jeg tror det var incitament nok til at lade os blive – brugte vel knap 150 dollars (675 DKK) på et par timer. Jeg lader nedenstående kronologiske billedserie tale for sig selv (keep in mind at det alt sammen sker indenfor blot et par timer):

Så er der omgang, hmm skulle legat fondene se bilag på mine udgifter?

Så er der øl

Så er der Bloddy Mary

Så er der håndtegn

Så er der shorts (øl, drinks og shots - så tror jeg da bedre jeg ikke husker så meget...)

Kærlighed og lidt flere håndtegn

Mer øl

Travelmate, lygtepæl og travelmate

Ud og køre med de skøre og stang-stive

Godnat....

Jeg mener at man skal være stand til at grine ad sig selv - hvilket ovenstående billedserie vel meget godt illustrerer;-) Jeg snakkede med min mor om dette indlæg for et par dage siden, da jeg ville advare hende, men hun sagde at hun efterhånden ikke mente jeg kunne forbavse hende - er det stadig din mening mor? MEEEEN mor husk, jeg har det godt, jeg har ferie og en intakt lever;-)

Det var en mega sjov aften og den helt perfekte afslutning på en legendarisk tid med legendariske gentlemen i Manly. Thomas rejser pt. rundt med familien i Australien og returnere til DK inden jul. Kenneth er blevet genforenet med Hanne (sin kæreste) der er kommet herned, de rejser rundt i Australien og Asien – inden de mødes med mig i Bangkok i tre dage inden vi samlet drager mod DK 22. januar. Jonas er i dag rejst til New Zealand, han returnere til Manly d. 17 december og bor sammen med mig på Reddall street i 2 uger inden vi sammen rejser til vestkysten i januar. Thor er pt. i Melbourne sammen med de gutter han fik på besøg, han returnere til Manly på tirsdag og drager mod DK inden jul.
Så lige nu er jeg den eneste der er tilbage i Manly, men som I kan læse kommer både Thor og Jonas tilbage og holder mig ved selskab.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Kenneth (my legend travelmate), Jonas (storebroderen jeg aldrig fik), Thomas (den alt-drikkende SOL dreng) og Thor (den hårdt arbejdende undergraduate / golf legend) for tiden i Manly eller Australien i det hele taget – tak for turen drenge its been awesome, you guys are legends og tiden hernede vil jeg ALDRIG glemme, det har været nogle af de bedste måneder af mit liv og det er I til dels at takke for.

I hegnet i Alice Springs

I kender mig vel efterhånden nok til at der i ny og næ kommer et indlæg med titlen; ”in the fence in… eller I hegnet i…” og Alice Springs er ingen undtagelse;-)

Som nævnt i Uluru indlægget så måtte vi et par danskere på toppen af stenen, dem stødte vi ind i igen i Alice Springs om aftenen og så fik vi da lige en øl (ad gangen) i et par timer og det var skide skægt. Til venstre ses JP's lille udsendte journalist ved siden af den MEGET store mediaassistent;-)

Stine er som omtalt i sidste indlæg fotograf og Sofie er journalist, de arbejder begge på JP i kbh. og rejser rundt som Galathea landkrabber i Australien og hooker op med selve ekspeditionen når den kommer til Sydney d. 10 December (hvor jeg også lige tager ned til Sydney harbour og kigger forbi Vædderen som skuden hedder;-).
Det var sgu let specielt at være i byen i ”the red centre”, med alt respekt så er det ikke pure skønheder de har at vise frem derinde, for satan jeg skal da lige love for at vi løb ind i nogle matroner – men ja ja så har man også prøvet det. En sjov aften det var det i hvert fald!! Ovenfor ses landkrabberne (Stine og Sofie).

Uluru – the rock

Lige så godt det crew vi havde fra Darwin – Alice var, ligeså skidt var det crew vi drog til Uluru med, men det kunne også ha noget at gøre med, at jeg efterhånden synes jeg havde mødt nok nye mennesker, tolerance Casper – tolerance!!!!

Men nye mennesker eller ej, så var turen til Ulure en kæmpe oplevelse. Men kæmpe oplevelse kommer man ikke sovende til, så vi skulle ”for a change” op kl. lort (03.50), det var nu ikke fordi vi havde sovet længe de andre nætter på turen, jeg tror det længste vi sov var til kl. seks(!). Men vi kom op og kørte i bælgravende mørke ud til Uluru, men det var helt kanon at vi kom så tidligt derud, for det betød at vi ankom lige tidsnok til at være de første og så snart Rangeren lukkede porten op strøg vi til toppen af Uluru, ahhh den er der nok ikke nogen der tror på. Opstigningen var faktisk værre end jeg havde frygtet, for satan der var langt op og nogle steder gik det MEGET opad!!! Stenen er kun åben for bestigning mellem kl. 6 og 8 om morgenen, da det derefter simpelthen er for varmt, at bestige den!!
Vi havde i lang tid op af stenen selskab af en tysker fra vores gruppe, men fik heldigvis rystet ham af inden toppen, det var et team effort;-)

Opstigningen var en del længere end jeg havde regnet med, det første lange stykke er det så stejlt at der er en lænke man kan holde i – vi troede at vi var på toppen når vi nåede enden af lænken, men vi blev klogere, enden af kæden var 1/3 af vejen til toppen. Nu er jeg jo ingen klatretyv og mit knap så mobile legeme gjorde skam heller ikke turen op ad stenen lettere, men det gik egentlig over alt forventning – Kenneth og Jonas var også flinke til at hjælpe de slemme steder (tak for det mates – turen op ad Uluru vil altid være et fantastisk minde!!).

Det var en fantastisk følelse endelig at nå toppen, der er symboliseret ved det ”monument” I kan se på det øverste billede, vi satte alle tre hånden på den på samme tid, det lyder tøset og lige lovlig sentimentalt, men det var sgu et særligt øjeblik – vi havde opnået sammen som en lille gruppe og nu kunne vi ”fejre” det og som min travelmate Kenneth skriver på sin blog, så føltes det som om vi var de første i hele verden på toppen – det var en helt særlig oplevelse, som jeg er så glad for at jeg fik med!!! Billedet til venstre viser hvorledes "ruten" er vist på efter kæden stopper!!

På vej ned fra toppen stødte vi ind i et par danskere, det vidste sig at de var hernede med Galathea – de var landkrabberne, den ene (Stine) arbejder som fotograf for JP i København, det var en anelse syret at møde en kollega på toppen af Uluru, men mere om JP tøserne under næste indlæg (I hegnet i Alice Springs).

Håndtegn i solopgangen

Skygger af tre kræsne gentlemen på toppen

Fladt hår og Uluru

Nedstigningen, langs kæden

Eftersom vi var så hurtige på toppen, havde vi god tid til at komme ned igen. På ned turen var det som om de lige havde fløjet Kina ind til Uluru, der var en satans masse kinøjsere med fløjlshandsker – for de skulle jo nødig røre ved den samme lænke som en milliard andre havde rørt ved, men langt de fleste af dem burde ha blevet på den flade jord, de var ikke just de skarpeste klatre – en meget lille kina kone måtte da også gi op efter 100 meter og glide langsomt ned på røven, vor herre til hest mand!!!