Midtvejs rapportering

Da jeg jo studere på en højere læreanstalt og jeg efterhånden burde ha en vis struktur i mine ”opgaver” føler jeg mig forpligtet til at komme med en rapportering nu hvor jeg er godt og vel halvvejs gennem min tid down under.

”It is times like these we learn to live again”
Overskriften (der er dette indlægs første reference til en Foo Fighters sang) siger jo det hele, jeg har det fandeme fantastisk hernede, vejret er skønt, skolen er kort, tøserne ser godt ud, klær sig godt og er til at snakke med, jeg bor skønt og så omgås jeg fantastiske mennesker!!!! Så jeg har ikke noget at klage over. Jeg mener selv jeg gennem indlæggende de seneste måneder har givet et indblik i min hverdag hernede og herigennem hvor fantastisk jeg har det, når det er sagt er der selvfølgelig op og nedture, der er dage hvor jeg ikke lige mener at det går min vej og hvor det måske ville være lettere at være derhjemme, men disse dage er der heldigvis ikke mange af.

Hverdagen
Selvom det jeg endnu ikke har fået (og sandsynligvis heller ikke får det) en normal hverdag hernede, er der nu (og har været i et stykke tid) et vidst mønster. Jeg bor jo som sagt med Kenneth og spendere en del tid med de 3 andre ASB knægte i Manly. Vi snakker (næsten) altid engelsk sammen, altså selvfølgelig bortset fra når vi snakker bag folks ryg eller sviner mærkelige mennesker på gaden eller i byen. Mange synes det er en smule mærkeligt at vi snakker engelsk når vi kun er danskere sammen, men det var vi temmelig enige om fra starten af og jeg tror også at det har hjulpet på mine sprogegenskaber, MEN det er nu ikke altid en fordel at snakke engelsk med danskere. Vi forstår hinanden lidt for godt, så selvom det er vollapyk engelsk ved vi hvad hinanden snakker om, hvilket til tider resultere i lidt Nephew eller The Julekalender lignende samtaler;-)

Mandag og tirsdag har jeg fri så der bliver der læst lektier (løgn), nej no pis jeg synes selv jeg har fulgt rimeligt med i skolen, men jeg er sgu stadig bange for eksaminerne, de ligger lige om hjørnet (små 2 uger til den første). Jeg har også fået surfet en del her på det sidste – det har for det meste været sammen med Kenneth, men til tider også med de andre ASB knægte. Surfing (ja jeg ved jeg kun bodysurfer, but still) er fantastisk motion, det er faktisk temmelig anstrengende at jagte bølger på havet, men jeg har godt af en smule motion (med reference til det senere alkohol forbrug). Onsdag til fredag er skole dage, men med timer fra kl. 10-13 så går det lige. Onsdag og torsdag foregår undervisningen i Manly, her ligger skolen 5 min. gang fra mit hus, så det er lige til at klare. Fredag er lidt mere anstrengende da vi skal ud til Macquarie Uni, men når det kun er en gang om ugen bør jeg ikke klage. Jeg har ikke så meget at gøre med uni, forstået på den måde at mit liv i langt større grad foregår i Manly. Jeg omgås mest de studerende jeg har International Marketing med om torsdagen, det er en meget blandet flok, men jeg har dog fundet ud af hvad der fungere bedst for mig:

De internationale mennesker…
Jeg har fundet ud af at jeg har absolut nærmest intet tilfælles med tyskere, der er ALT for mange tyskere hernede og jeg har indtil videre kun fundet en jeg kan li (altså på den fede ”du er sgu en god kammerat” kind og way) og det er Andy (rigtige navn er Andreas), ham har jeg både timer med onsdag og torsdag og han er sgu en alletiders fyr til forskel fra mange af de andre prøjser klaphatte der render rundt hernede!!!!!
Der er også en del nordmænd her i Manly og de er sgu nogle flinke mennesker. Når man rejser om på den anden side af jorden finder man ud af at der ikke er så meget forskel på folk som man egentlig tror – i hvert fald ikke på skandinaver. Jeg synes i hvert fald ikke der er så meget forskel på mig og nordmændene (altså lige bortset fra deres snus!!!!), men nordmændene hænger jeg en del ud med, de kan nemlig også forstå at feste….
Nogle der også kan forstå at feste og ha det sjovt er hollændere. Der er nogle hollandske tøser her i Manly og de er sgu nogle af de rareste pigebørn jeg nogensinde har mødt og det der er så befriende (jeg lyder sgu helt kristen) er at de bare vil ha det sjovt – ikke så meget pis der, bare sjov!!

Another round…
Overskriften (endnu en reference til Foo Fighters, ja det er en akustisksang fra In your honor albumet) er en lille hentydning til mit alkohol forbrug hernede (nu sidder du vel ned ik mor;-), nej bare rolig mor jeg er ved mine fulde fem (i hver fald fra man – ons, altså de dage hvor jeg ikke drikker…), nej nu må jeg hellere stoppe inden min mor får et hjertestop…. Jeg må da indrømme at jeg hælder en del mere indenfor vesten end jeg normalt gør og jeg mener selv at jeg er ved at komme i en skræmmende ”drinking form”, men det er vel ikke noget at være stolt af. Det vigtigste i denne sammenhæng er jo at jeg prøver at ha det sjovt og det har ofte noget at gøre med alkohol.

Jeg har mest været i byen i Manly hvor yndlingsmålet er Sharkbar om torsdagen. I mente kan jeg lige nævne for ASB folket og især MAR gutterne at Sharkbar er mindst ligeså pakket med tøsepiger som Klubben på en torsdag og i den sammenhæng er det vær at nævne at det den er pakket med hernede er smækre tøser i alle nationaliteter inkl. tårnhøje svenske blondiner…. I tror mig garanteret ikke, men jeg diskuterede det så sent som sidste torsdag med K. T. Nørgaard og alle ved jo at han er Mr. ASB så hvis der er nogen der ved det så er det ham;-)

Når det ikke er Sharkbar der ligger dansegulv til mine dirty-moves (og vi ved jo alle at jeg er en ren Fred Astaire på et dansegulv), så går vi gerne på The Steyne (også i Manly), det er også et hyggeligt sted med et som regel lidt ældre publikum end Sharkbar på en torsdag!!!
Når mine dansestænger skal udfordres tager vi til tider til city for at feste. Vi har været et par gange i Kings Cross og det er seriøst ikke et sted der kan få mig til at juble helt vildt – jo de har da et par strip klubber (som vi naturligvis har kigget på – det høre sig jo med, at blende ind i lokalmiljøet, hi hi), men ellers består Kings Cross ”bare” af nogle lidt for smarte natklubber og en masse idioter på gaden…. Vi har også været i Darling Harbour (altså været i byen der, ikke bogstaveligt i havnen), det er et ok sted, det dog er lidt smart, men jeg kan langt bedre li det end Kings Cross!!!

Everlong
Noget der ofte sker når jeg er i byen hernede er at folk de kommentere min højde, de gør de også hjemme i DK, men SLET ikke i samme omfang som hernede. Det er ofte kommentar som: ”fuck mate, how tall are you”, når jeg så svare 2 meter og 2 cm fatter de ikke en skid, men jeg aner ikke hvor høj jeg er i fod og så kan vi stå og diskutere det et par minutter, hvorefter de næsten med garanti spørger om jeg ikke spiller basketball (fuck jeg er ved at være træt af at svare på det spm.)!! Hvad siger i til overskriften, var den ikke billig (med reference til min højde), men det var bare endnu et desperat forsøg på at linke dette indlæg med Foo Fighters – og jeg synes det hænger meget godt sammen!!!! Nu vi er ved de trælse kommentar, så når de har hørt hvor høj jeg er og bla bla bla og gerne vil ha mit navn – så siger de næsten altid, ”aha Casper just like the friendly ghost” – det er sgu da sjovt at gud og hver en tøs jeg møder, skal lave den sammenligning!!!!

Not wrong – just different
Denne sætning (altså overskriften), var noget af det første de lærte os hernede. Australier gør nogle ting anderledes end der hvor jeg kommer fra, men det er ikke forkert – bare anderledes. Til denne kategori høre naturligvis at køre i venstre side, hvilket man dog vender sig til efter en lille times kørsel (jeg har så til gengæld hørt at det er meget svære at vende sig til at køre i venstre side når man kommer hjem igen…. Hmm ”far, kan jeg låne bilen i slutningen af Januar;-) ??”). Det høre sig jo så også med at man skal gå i venstre side af fortovet og når man møder en modgående forgænger skal man gå venstre om denne, det har jeg monster svært ved at huske, hvilket har resulteret i en del ”fodgænger-dans” i Sydneys gader. Oven i det, så skal man åbenbart cykle på fortovet og ikke på vejen hernede…. Husk det er ikke forkert – bare anderledes!!!!

Bankerot
Ja, så slemt er det heldigvis ikke endnu, men budgettet (jeg tror egentlig aldrig jeg lavede ét…) er overskredet gange 5 – jeg har brugt MANGE flere penge hernede end jeg havde forestillet mig, men jeg har det sgu sjovt. Desuden skal I jo huske at jeg sandsynligvis ikke lige kommer forbi Australien i den nærmeste fremtid – så det er med at nyde det mens tid er, hermed gjort.

Jeg har allerede været oppe ad østkysten og et smut i Melbourne. I november går turen til Kagadoo nationalpark oppe ved Darwin, videre over Ayers Rock og til Alice Springs. I December skal jeg hænge ud i Manly (læs: drikke og surfe), i Januar drager jeg så mod vest til Perth og lidt af vestkysten inden turen går syd over til Adelaide, ned af Great Ocean Road til Melbourne og så kommer jeg hjem.

I'll be coming home next year
Se så endnu en reference til Foo Fighters (Er I ved at være trætte af det??) denne gang til sangen Next Year. Det jeg vil sige med denne overskrift er at jeg først kommer hjem d. 22 Januar næste år og jeg regner med en helte modtagelse i Tirstrup (her kunne jeg lave en reference til Foo Fighters klassikeren My Hero, men det gør jeg ikke og dog…. Var det ikke lige det jeg gjorde) når jeg lander. Om ikke helte modtagelse, så i det mindste at der er nogen der dukker op. Jeg har lært at man ikke skal sætte sit lys under en skæppe og jeg mener derfor at jeg har så fantastiske venner som jeg har savnet – så mon ikke mindst der er et par stykker der også har savnet mig og som derfor gerne vil se mit nye fede dranker corpus live ved ankomst på dansk jord, jeg krydser fingre.
Bonus info: Jeg lander i Tirstrup Mandag d. 22 januar kl. 08.25 – så ved I det;-)

Jeg kommer jo til (og er allerede) at gå glip af nogle begivenheder (læs: fint ord for fester) derhjemme og det er jeg naturligvis meget ked af, især nogle af alle de julefrokoster jeg skulle ha været til – og specielt herrejulefrokosten, men mon ikke der er en enkelt eller to af 8382 gutterne der kan nappe en snaps for mig og nu ikke noget med at bide den over…. Vel Eske!!! Desuden går jeg glip af julefrokosten på 21-1 hvor jeg ellers er nærmest 100% sikker på ar jeg ville vinde snapsekonkurrencen (igen), med den alkohol form jeg har lagt for dagen hernede;-)

Jeg er jo af gode grunde så heller ikke hjemme til Juleaften, hvilket er første gang i mit liv at jeg ikke fejre jul med min familie, jeg tror det bliver temmelig mærkeligt. For det første ikke at holde jul med familien, men også at skulle holde jul i 40 graders varme. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg havde en ide om at julen ikke var så ”hyped” de steder hvor det ikke var koldt, men jeg skal lige love for at den antagelse er blevet gjort til skamme, De er gået totalt christmas amok down under og det startede de med allerede i starten af oktober, der er butikker hvor de ikke sælger andet end jule lir, det er lige en anelse for tidligt for mig og meget mystisk når det er 30 grader;-)
Jeg er så heller ikke hjemme nytårsaften, så 8382 gutterne må smide et par strygere ekstra i mit frafald;-) Og fisker, Bo og Lange jeg regner med I holder nytårs-svømmeturen ved lige, jeg regner ikke med at min nytårs dukkert bliver ligeså ubehagelig som sidste nytår med sne over det hele;-)

Med disse afsavn bliver det naturligvis godt at komme hjem, men der er dog nogle hverdags goder som jeg gerne så fulgte med mig hjem til DK. Det drejer sig om væske, nærmere bestemt Starbucks, Boost og Coke zero. Ja jeg ved godt Starbucks er amerikansk, men derfor har vi det stadig ikke derhjemme og deres Cafe Latte får altså Baresso til at ligne en kaffepose fra Netto. Boost er frugt smothies og dem drikker jeg alt for mange af – så mange at jeg er blevet stamgæst i den lokale biks i Manly, jeg behøver således ikke længere sige mit navn…. Men det smager fantastisk – der er dog ingen smothie der stikker en Passion Mango… MUMS!!! Den sidste væske jeg gerne ser importeret er Coke zero. Jeg har ikke set den andre steder end i Australien, den bliver markedsført under Real Coke – no Sugar (hvis der stadig er nogle der er i tvivl er det Coca Cola jeg snakker om). Jeg havde inden jeg smuttede down under prøvet kræfter med Coke light og havde egentlig accepteret det, men Diet Coke hernede smager af rævepis, hvor derimod Coke zero næææsten smager som real coke, så det er jo en gudedrik. Jeg har hørt at den er blevet introduceret fordi de australske mænd synes det er fimset at drikke diet – så kan I danske knægte der drikker light jo lige studse lidt over den….

Den nærmeste fremtid…
Jeg har to afleveringer til næste uge. I næste uge starter eksaminerne også, så jeg er gået i School mode. Jeg har eksamen 9., 10. og 15. November, med en U2 koncert klemt ind d. 13, så det er et tæt program, men til gengæld får jeg juleferie d. 15 november… spitz klasse!!!!!

Jeg beklager det lange indlæg – det blev en del længere end budgetteret, men jeg har jo netop fortalt hvordan jeg har det med budgetter for tiden;-)

"In the fence" in Melbourne

Jeg var i Melbourne i weekenden og jeg kan ellers lige fortælle at jeg havde en hæsblæsende en af slagsen, her er keywords’ene på den fantastiske weekend i hegnet i Melbourne:

Mexicanere, bbq, B-52, wresling masker, Rugby og tømmermands søndag/mandag!!!

Det var ”kun” Jonas og mig der stillede op i ”the rat packs opstilling” i Melbourne i weekenden, men vi lovede hinanden at vi ikke skulle ligge på den lade side og derved nok bevise overfor the Melbourne crew at vi kan finde ud af at fyre den – som sagt så gjort!! Til dem der ikke har læst det eller ikke kan huske det så havde vi besøg af folket fra Melbourne for en del uger siden og nu var det så tid til en tur den anden vej. The melbourne crew består af 3 af Jonas’ IB klasse kammerater (Sanne, Maria og Thomas), samt Martin der læser Økonomistyring og de er altså alle sammen fra ASB.

Så dum som jeg er havde jeg selvfølgelig været i byen torsdag aften på trods af at vi havde gruppe fremlæggelse fredag morgen, men på trods af kun 2 timers søvn og en anelse bagstivhed gik præsentationen over alt forventning, jeg ved ikke om det var tømmermændene der lagde en dæmper på nervøsiteten, men det gik i hvert fald godt. Men jeg skal da indrømme at jeg var en smule mat i sokkeholderne da vi landede i Melbourne – men jeg skal da lige love for at jeg vågnede op for det var mildest talt PISSE koldt dernede….

Vi startede stille og roligt med lidt italiensk mad og rødvin. Derefter tog vi i byen og jeg kunne godt mærke at det var ”enten eller”, da jeg var pænt smadret efter mine udskejelser torsdag. Men vi fik kastet nogle hurtige bajere i halsen på den første bar, der var en salsa bar – en smule speciel, men øllene smagte sgu ok!! Derefter gik vi videre til en i min smag lidt for smart natklub, men igen øllene smagte sgu ok!! Derefter gik vi videre til en temmelig lille og snusket bar, der hed Lounge. Vi var stadig ikke kommet helt op at ringe, men det fik vi hurtigt rodet bod på. Thomas og jeg begyndte at kaste B-52 shorts ned (Kalua, Bailies og contreau), de smagte godt og røg temmelig hurtigt ned (i takt med at pengene i min pung forsvandt). Efter Lounge lukkede gik vi videre til en anden bar (har jeg hørt), for det er ingen hemmelighed at jeg har væsentlige black-outs efter Lounge;-)

Lørdag måtte jeg (selvfølgelig) betale prisen for turen i hegnet fredag, nej nej nej jeg havde de ondeste tømmermænd og det var seriøst en af de der ”jeg drikker aldrig igen” dagen, men klokken 4 om eftermiddagen var vi på igen(!). Vi var inviteret til mexicaner bbq hos Thomas’ room mates (han bor sammen med 2 mexicanere). Mexicanere er nogle af de mest flinke og gæstfrie mennesker jeg nogensinde har mødt og så er de oven i det monster sjove at feste med. Thomas’ room mates havde inviteret deres gæster (en masse andre mexicanere) til kl. 13 for så vidste de der var en rimelig chance for at de ville være der kl. 16 – sådan fungere det angiveligt i Mexico.

De slemme tømmermænd blev skyllet ned med lune bajere og hotdogs, mums!!! Og så for ligesom at komme i gang kom mexicanerne på banen med en flaske tequila (selvfølgelig – ikke en mexicaner uden). Men misforstå ikke denne tequila med det sprøjt man kan købe i DK, dette var prima sprut og det smagte faktisk godt, så sammen med lidt flere bajere og whiskey/cola var eg faktisk en smule visen allerede ved 19 tiden (surprise).

Lørdag aften havde vi billetter til Tri-nation rugby kampen mellem Australien (the kangaroos) og New Zealand (the allblacks/the kiwis). Jeg har længe gerne villet til en live kamp i enten rugby eller footy hernede, men fik aldrig billetter inden sæsonen sluttede. Så det var en fantastisk mulighed at se en rugby landskamp mellem ærkerivalerne… Det var en rigtig fed oplevelse – kampen blev spillet i the Telstra Dome hvor der er plads til 40.000, denne aften varder dog ”kun” 30.000, men stadig en god stemning. Melbourne har faktisk et stadion hvor der er plads til 110.000 tilskuere, men det bruger de pt. til cricket(!!!!).

Det er tradition at spise meat pie til rugby og sammen med en bajer og et sprøjt ketchup var det en aldeles tasty måltid. Rugby kampen endte med at the kangaroos, efter at have været bagud, scorede 2 gange i træk indenfor de sidste 6 minutter og vandt – super afslutning. Men rugby kampen havde sat en dæmper på alkoholen i kroppen, så det var næsten som at starte fra scratch, men igen ”it’s a tough life – but someone has to live it”, så vi tog på St. Jeromes, der er en lille snusket bar, i et temmelig lille lokale og en baggård under den åbne himmel. De spillede lounge musik (hvilket jeg ikke er den største fan af), men sammen med omgivelser (der var temmelig smadrede), var det som om det passede rimelig godt ind og der var en aldeles fantastisk stemning… Vi begyndte på de billigste øl der kan købes i Melbourne, Melbourne Bitter, der fås i 800 ml flasker – så man ligner temmelig meget en dranker når man står i en bar og kaster kæmpe 800 ml flasker øl ned i halsen, men de smagte sgu godt!!!

Lige pludselig da vi stod og bounce’ede trak en af mexicanerne en masse wrestling masker op af hans taske, det lyder mærkeligt men det var sindsygt sjovt at stå og danse og drikke bajere med en wrestling maske på og jeg skal lige love for at vi fik taget nogle pics – specielt Thomas og mig lavede en helt ”dranker/vagabond i wrestling maske” kavalkade – det var satme sjovt!!!!

Efter at vi blev smidt ud af St. Jeromes (nej det var ikke fordi vi lavede ballade, men fordi de lukkede), vadede vi rundt i mega lang tid for at finde et sted at udbygge vores brandert, men det lykkedes aldrig rigtigt og da det heller ikke lykkedes os t finde en taxa, blev vi nødt til at gå hjem… Puha den var hård ved kroppen!!
Søndag var en rigtig tømmermands søndag med lidt små sight seeing i Melbourne – ren afslapning, det var tiltrængt. Søndag aften så vi Man utd. spille Liverpool (desværre uden Agger) ud af banen og så var det ellers hjem på skjoldet.
Mandag lavede vi ikke det store, vi spiste brunch med the melbourne crew og vi kunne konkludere at vi havde haft en aldeles fantastisk weekend in the fence in melbourne!!!!

Melbourne er i mine øjne en anelse mere "kulturel" end Sydney, den er måske en smule "for anderledes" i nogens øjne, men reelt set så er der noget for en hver smag, jeg var især possitivt overrasket over de mange bar og clubs der ligger nede i de mest skumle gyder, men stemningen der er helt fantastisk. Jeg er ikke den største fan af alt for smarte clubs, som der reelt set er mest af i Sydney (Kings Cross og Darling Harbour).

Jeg sidder og skriver dette tirsdag middag og jeg er stadig totalt smadret… Jeg lærer det aldrig;-) Men for satan hvor var det en god tur!!!

Foo Fighters koncert i Operahuset - en hårrejsende oplevelse

Hejsa, så er det blevet tid til at berette om den akustiske Foo Fighters koncert i Operahuset.
Som nogle af Jer måske kan huske, gik Jonas og jeg igennem sved, tropisk-regn og tåre i 12 timer foran Operahuset på den mest våde dag i Sydney de seneste 123 år, dette faktum alene satte jo kæmpe forventninger til koncerten – at Foo Fighters er et af de fedeste rock band ever, var også med til at kaste brænde på forventnings bålet (sikke poetisk jeg er i dag….)

Jeg kan lige så godt sige med det samme, at de fulgt ud levede op til forventningerne, det var den mest ekstreme koncert oplevelse jeg nogensinde har haft, og jo vist er jeg ikke den mest garvede koncert gænger, men jeg har da været til 2 REM koncerter, et par små koncerter i Århus (Juncker, Carpark North og Peter Sommer), Saybia i Store Vega samt selvfølgelig Robbie i Parken denne sommer, så det er jo ikke fordi jeg er fuldstændig rookie på området… Men en akustisk koncert er en helt anden intim (ikke på den fimsede, men på den ekstreme måde) oplevelse, når det on top of that er i Operahuset og med Foo Fighters blir det ikke bedre i min verden.

Det er selvfølgelig stort at opleve Robbie i Parken og til sådan en koncert vil jeg altid mene at stå pladser er sagen, men der er sgu noget over at sidde i en bygning som Operahuset med et af sine absolut ynglings band på scenen blot 10 meter fra hvor man sidder, så kan vi snakke om gåsehud og sus i maven;

”It is times like these we learn to live again….”

Citat Foo Fighters i sangen Times Like These, for satan det var fedt.

Forsangeren i Foo Fighters Dave Grohl er den flinkeste kendis jeg nogensinde har været i nærheden af, han er simpelthen så down to earth – hvilket i mine øjne er en sjældenhed i showbiz. Til dem der ikke ved det (der er nok nogle stykker) så var Dave trommeslager i Nirvana. Han fortalte en masse historier mellem numrene og var i det hele taget ganske underholdende, nedenstående korte gennemgang af koncerten er muligvis kun interessant for kendere, men det må I andre leve med:

Jeg tror næsten de spillede alle numrene fra CD 2 af In your honor, altså de akustiske sange, de var endnu bedre live… Foo Fighters stillede op med 8 mand (normalt er der kun 4 i bandet). Dave sang og spillede akustisk guitar, resten af bandet spillede deres respektive instrumenter (trommer, guitar og bas), derudover var der endnu en guitar, en violin, et klaver og en ekstra mand på trommer og div. mindre instrumenter. Forskellen fra numrene på In your honor var at de gav den en anelse mere gas til koncerten, der var lidt mere tråd og gang i den hvilket var helt fantastisk. Det sjove ved nogle af de akustiske sange på In your honor er at de er meget gamle, nogle af dem helt tilbage til Dave’s tid i Nirvana, jeg vil især opfordre kendere til at lytte endnu engang til ”Friend of a Friend”, den skrev Dave i Kurt Cobain lejlighed og omhandler Dave’s alkohol problem om manglende opmærksomhed fra resten af bandet, fantastisk tekst….. Lyt også en ekstra gang til Cold day in the sun, det er faktisk trommeslageren der synger!!!

Selvom det var virkelig fedt at høre de akustiske In your honor sange så var det stadig de gamle klassikere der virkelig rykkede, sange som ”Times Like These”, ”My Hero”, ”Next Year” og selvfølgelig ”Everlong” (der var det sidste ekstra nummer). Efter de spillede Times Like These forlod de scenen og alle ventede på ekstra numrene, det var kun Dave der kom ud på scenen, men han spillede et par ekstra numre alene, det var super fedt bl.a. en akustisk version af Best of you, til sidst startede han på Everlong og alle gik helt amok, midt i nummeret kom bandet på scenen og de fyrede den max af resten af nummeret og så var det slut, men hvilken oplevelse… Jeg sidder og høre sangene lige nu og jeg får stadig gåsehud!!!!

Townsville – blinde vinkler og mistet mobil

2. sidste dag på vores road trip drog vi til Townsville, men inden vi kom så lang skulle jeg selvfølgelig overgå min bommert med Thors kamera i Byron og hvordan gør man så lige det – jo ser I det startede med at jeg skulle hente bilen på parkeringspladsen så vi kunne laste vores bagage ind i den, og ja det der sker, er at pludselig står der et træ lige mit i det hele og det valte jeg så at bakke ind i dooooooooohhhhhh, mage til klaphat skal man lede længe efter. Og ja så sidder I nok og tænker at jeg da er en spade når jeg selv vælger at smide det op på bloggen op, men ser I jeg er mere end sikker på at de andre nok skal gøre det samme så jeg kan ligeså godt gøre det selv… Men for helvede jeg var så rasende og så bakke ind i et træ – hvor kælling en skade er det lige, hvor herre til hest, det kommer jeg til at høre for i årevis, men hvad fanden så kan I jo lige så godt få et billede af det…. Men helt seriøst jeg bakkede ikke særlig stærkt, men sådan en riskoger Subaru er åbenbart en værre blikdåse for den krøllede da helt sammen bagi, så meget at bagklappen ikke kunne åbnes, FLOT!!! Jeg mener stadig at træet stod i min blinde vinkel (og ja der var mange træer på parkeringspladsen), men de andre mener ikke rigtigt at den forklaring holder eftersom jeg ramte træet præcist midt på bagenden, I rest my case….

Som skrevet i starten af Spring Break indlægget (ja det er efterhånden mange ord siden) så havde vi heldigvis tegnet forsikring, så jeg slipper med at betale 330 dollar, ca. 1500 DKK, hvis vi ikke havde tegnet forsikringen skulle jeg punge ud med 2700 dollars eller ca. 13.000 DKK (!), jeg er dog overbevist om at de mange gange jeg bliver mindet om mit kællinge uheld er langt værre end at betale 1500!!!!!

Nå, back to the story, vi drog til Townsville. Men inden vi kom alt for langt blev vi nødt til at vente lidt, grunden til dette var at der i Airlie var Harley Davidson træf eller H.O.G. som de kaldte det (og nej Bo, Have og andre Hinnerup bønder - det står ikke Hinnerup OG (ja hvad står OG egentlig for i HOG??), i Harley forvør står det for Harley Owner Group!! Grundet dette traf var der 14oo Harley entusiaster i Airlie i weekend hvor vi også var der og jeg skal lige love for at der var nogle lækre maskiner...

Vejen der op var virkelig flot, ja landskabet I hele dette kæmpe land er fantastisk, man bliver aldrig af at kigge på de fantastiske bjerge,,, Da vi kom til Townsville valgte jeg at smide min mobil væk – jeg hader at miste ting, men lige min mobil tlf. var ekstra træls, en ting er tlf. men der var jo ligesom et simkort i med numre på nogle pigebørn som jeg helst ikke ville miste;-) Vi ledte alle steder, jeg rodede ALT mit lort igennem tusinde gange og vi gennemgik bilen mange gange, men vi fandt den ikke – jeg var mere en træt af det hele…. Tidligt mandag morgen kørte Kenneth og jeg tilbage til det Turist kontor hvor jeg sidst mente jeg havde min telefon, men der var den ikke, vi fik sågar damen i turist infoen til at ringe til den KFC hvor jeg sidst var HELT sikker på at jeg havde haft telefonen, men der var den heller ikke – så jeg drog noget (læs: MAX) slukøret tilbage til vores hostel, men så vidste det sig til mit store held at jeg havde lagt den i receptionen i hostel'et da jeg havde betalt for min overnatning dagen inde, hvor dum kan man være??? Jeg var MEGET glad da Jonas kom gående fra receptionen med min telefon….

Vi fløj tilbage fra Townsville og jeg var helt hjemme på Reddall Street i Manly mandag aften ved 20-tiden.

Drengene og jeg havde en fantastisk tur med en masse minder og jeg har knap 500 billeder fra turen og jeg ved at I ikke gider se dem alle og der er heller ikke plads til dem alle på bloggen, men jeg vil dog råde (dem der er interesseret) i at se de ”natur billeder” jeg har fra især Fraser Island og Whitsundays, det er virkelig smukt…

Jeg beklager den lange tekst og der er garanteret en masse som der ikke er relevant for Jer eller hvor man måske ”skulle ha været der”, men håber I kunne holde øjnene åbne.

Billedet ovenfor er kort sagt alt mit lort fra Spring Break smidt på gulvet, den skarpe læser vil kunne ane en pose pasta og en bøtte ketchup i toppen af billedet - det var selvfølgelig aftensmad og hvilket gourmet måltid, det var ikke mindre end fantastisk at få pasta efter 16 dages junk food, at Kenneth så spiste det 5 ud af de næste 6 dage er måske en smule ekstrem...

Airlie Beach - der er der gang i gaden...

Da vi kom tilbage til fastlandet satte vi kursen mod Airlie Beach, men blev hurtigt klar over at vi ikke kunne make it all the way – så vi gjorde holdt for natten i Rockhampton, der vidste sig at være ”home of the steaks”, men det havde vi desværre ikke tid til at tjekke ud…

Dagen efter gjorde vi stop ved en iskiosk på vejen og studsede lidt over det dannebrog der hang i butikken, så da vi spurgte ejeren (en ældre herre) hvor han havde det fra svarede han at han havde fået det af nogle kunder, men hvis vi hentyde til hans nationalitet så var han da dansker og så slog han ellers over i dansk, det var sgu morsomt at møde en dansker in the middle og nothing... For vi møder en masse danskere hernede, lidt for mange hvis jeg skal være helt ærlig, men at møde en ældre dansk herre (der trods over 30 år down under stadig havde københavner accent) ude i "ødemarken" det var sgu hyggeligt og så var isen fantastisk!!!!

Da vi lørdag kom til Airlie Beach var det mere end svært at finde et sted at bo, så vi endte med at booke en hytte på en camping plads – hvilket faktisk vidste sig at være super hyggeligt. Især Thor og undertegnede var glade for det, da det vidste sig at vi havde FOX 2 i hytten og derved kunne sidde og se Ryder Cup, drikker pils og æde nuts, sweet og så tævede Europa jo USA – KLASSE!!!!

Dagen efter tog vi på en 3 dages sejltur til Whitsundays, der er 74 øer, hvor kun de 8 er beboede. Billedet til venstre burde være svar nok til hvorfor jeg fik øgenavnetg wonderland, ha ha... Vi sejlede på en 14 personers katamaran – det var en super tur. Der var nogle fine mennesker med, især et engelsk par var vildt flinke, vores Skipper var en sjov/underlig fætter med alt for meget krudt i røven og den svenske kok var en anelse for kæk, men han lavede sgu god mad- når han endelig kom i gang!!!!. Vi sejlede, snorklede en del (virkelig flot) og fik også et enkelt dyk. Der var dog ikke vildt meget plads inde i skibet, så Kenneth og mig sov på dækket i en slags hængekøjer i fronten af båden, men det gik meget godt – man lå faktisk godt, heller ikke dårligt at sove under en milliard stjerner – det var sgu flot!!!!
Den sidste dag sejlede vi ud til Whithaven Beach (billedet til højre) der er mange betragtes som en af de smukkeste i verden og det kan jeg godt forstå, selvom vi var der på en overskyet dag, var det et fantastisk syn.

For mit vedkommende var sejlturen på Whitsundays totalt set den bedste oplevelse på Spring Break, på trods af at det til tider gyngede en del…. Der er ingen tvivl om at hvis (når….) jeg en dag får en masse penge så skal de sættes i en båd, der er et eller andet over sejler livet – men jeg kan love jeg en ting, mode eller ej så får I mig ALDRIG klemt ned i et par sailor sko, jeg mener det NEVER!!!

Ovenfor ses jeg sovende på dækket og uanset hvordan det ser ud var det faktisk meget komfertabelt. Billedet nedenunder viser et Guiness Record forsøg i "ske til søs", med Jonas og jeg på fløjende som brødet i en engelsk sandwish.
Tirsdag kom vi tilbage til Airlie hvilket selvfølgelig skulle fejres med en ordentlig bytur (inden fik jeg dog et velfortjent bad – tror det er mange år siden at jeg kun har været i bad 2 gange på en uge….). Aften startede ud med at Jones og mig i en eller anden langt ude samtale (dem har vi en del af) kom ind på hvem der kunne drikke mest – ja jeg ved det godt: temmelig folkeskole agtigt, but however the competition was on. Vi hælede den ene kande øl ned efter den anden og havde det satme sjovt – da festen på restauranten (hvor vi fejrede at vi var kommet i land sammen med Skipper) var slut, drog Jones og mig videre i byen, selvom vi på dette tidspunkt havde været bedre stillet med at gå hjem i seng, men nej nej vi skulle jo drikke os i hegnet.

Som sagt så gjort, vi endte i en bar hvor vi kunne købe 2 drinks for 5 dollars (knap 25 kr.) det var satme billigt så dem skyllede vi selvfølgelig en del ned af…. Efter et stykke tid var vi dog så plørede at vi knap nok kunne tale med de tiltalende pigebørn i baren og så kunne vi jo lige så godt smutte til køjs… Dagen efter havde jeg de værste tømmermænd jeg har konstateret down under so fare, det var en af de der: ”Jeg drikker aldrig igen” oplevelser (LØGN), nej nej jeg havde det ringe…. Så dagen blev brugt ved lagunen (der er en kæmpe lagune i Airlie hvor man kan bade i en blanding af klor- og saltvand, men det er meget godt for så kan man ligge på græs så man slipper for at få sand all over the place… Om aftenen spiste jeg kænguru og krokodille (hvilket der vel høre sig til når man er down under). Jeg har smagt kænguru før (i DK) og jeg må noget skuffende indrømme at jeg faktisk synes det var bedre i DK, men krokodillen var ok, det er lyst kød der smager en anelse af kylling eller fisk, det var ok og så kan jeg krydse det af min liste!!!

Torsdagen blev ligeledes brugt ved lagunen og om aften spiste vi aldeles fantastisk mexicansk mad. Fredag tog vi på en dags tur til Great Barrier Reef. Det var egentlig meningen at vi ville gøre det fra Townsville, men vi kunne virkelig godt lide Airlie så vi blev i byen meget længere end først planlagt. Hov for satan (ja undskyld jeg har bandet en del de seneste indlæg…), men jeg har da helt glemt at skive byen Airlie Beach: Den minder en del om Byron Bay, det er en turist/backpacker by, men jeg synes der var meget mere gang i den end Byron – en super party by!!!

Nåååå tilbage til Great Barrier, der vi kom på skibet der tog os derud (ca. et par timers sejlads) sad Martin og Maria (det er ASB studerende fra Melbourne som vi havde på besøg i Sydney for et par uger siden) der – det var lidt sjovt. Det var faktisk hyggeligt at møde nogle andre man kendte og det gav lidt nye input, nu når vi 4 knægte havde rejst sammen i 2 uger – så der blev snakket og hygget på båden. Da vi kom ud til the reef snorklede vi – der var en masse fisk, men jeg synes faktisk selve revet var flottere på Whitsundays. Vi sejlede også rundt i en slags ubåd med vinduer så man kunne komme i nærkontakt med revet. Det var en god tut, jeg ved egentlig ikke rigtigt hvad jeg havde forstillet mig af The Great Barrier Reef, men jeg synes egentlig ikke det var noget sindssygt specielt, men igen nu har jeg da været der.

Da vi kom tilbage til Airlie drog vi igen på en bytur af dimensioner og drak os i hegnet, det var en rigtig god aften;-) Som det ses ovenfor, læg især mærke til Kenneth's højre hånd på det første billede, hvorefter hele drinken landede i Thors skød, til hans manglende tilfredshed.... Fantastisk bytur!!!!

Så lørdagen blev endnu engang brugt ved lagunen hvor vi fik selskab af Martin, Maria, Sanne og Thomas (Sanne er Thomas’ kæreste og studere ligesom de to andre i Melbourne), de havde været på en uges ferie på en ø i Whitsundays – det var meget hyggeligt!! Om aftenen var der finale i Australsk fodbold (footy) og Sydney tabte desværre med sølle 1 point…. BUUUUHHH.

Vi fik et par pilsner til kampen, selvom det var meget svært at komme i gang. Efter en morfar havde vi planner om endnu en tur i hegnet, men kroppen sagde fra – det galt faktisk for os alle, det var ligesom om at den slog fra og jeg tror da fanden med 14 dage rejse og variable druk!!! Så vi gik totalt døde på værelset.

Fraser Island - Super flot!!!

I Hervey Bay lejede vi en kæmpe firehjulstrækker til at ræse rundt i på Fraser Island. Fraser er verdens største sand ø – det vil sige der er INGEN asfalt veje på øen, kun sand stiger, desuden kan man køre på stranden, vi tog en 3 dage og 2 nætters tur – det var en super oplevelse!!!

Den kæmpe bil vi havde, var egentlig beregnet til 8 personer, men vi havde lejet den alene, da vi ikke magtede at rejse med nogle klaphatte og det viste sig at være en rigtig god beslutning.
Den første dag svømmede vi i Creek Eli, der er en å – det er måske på sin plads at fortælle at badning i have på Fraser er et absolut No Go, der er sharks og stingers every where…. Men da Fraser ligger oven på et ”lager af fersk vand” er der en masse søer og floder hvor man bader i det klareste kildevand. Creek Eli var sådan en fætter, det er kort sagt den længste å der er tilgængelig på øen og der er en smule strøm så man kan lade sig flyde ud mod have, det var lækkert. Vi så også skibs vraget, jeg har sgu glem hvad det hedder, men alle jeg kender der har været på Fraser har haft billeder med hjem af det – så det tænkte jeg sgu hellere også jeg måtte have!!!!

Vi slog lejre ved 4-tiden (ja når man kører rundt på Fraser slår man bare lejer hvor det passer en og sover i telt på den bare jord, for satan det er hårdt, jeg har godt nok været spejder (både blå og grøn, ja ja Tikke Likke Tjav Tjav eller hvordan man nu siger) i tidernes morgen, men jeg er og bliver aldrig camping typen… Vi fik super BBQ mad og gik ellers til køjs kl. 20, lidt mærkeligt, men ens tidsfornemmelse ryger sig en tur, når der er TOTAL mørkt klokken halv syv. Mørket er dog positiv på den måde at den frembringer flere stjerner end jeg nogensinde tidligere har set, det var et virkeligt fantastisk syn….

Torsdag stod vi tidligt op, ja den var vel ca. halv seks og så ellers videre til Champagne Pools (billedet ovenfor) og nej vi badede ikke i champagne, men de hedder det fordi det er små ”huller” skabt af klipper hvor bølgerne vælter ind over så det ligner at man svømmer i champagne, det var sjovt – især fordi at vi var der så tidligt at der ikke var nogen andre… På vejen tilbage til bilen så vi en masse hvaler svømme forbi, det var virkelig flot, men de var desværre ikke rigtig tæt på…
Derefter drog vi til udsigtspunktet Indian Heads hvorfra der selvsagt var en fantastisk udsigt, man kan stå og kigge ned på stranden og se hvor tæt på hajerne egentlig er, skræmmende, vi så også en hav skildpadde snegle sig forbi – a really beatifull view!!!

Ovenfor ses travelmate og mig i Creek EliHer ses de fire kræsne gentlemen ved Indian Heads

Tredje og sidste dagen startede med at Thunder (Thor) måtte tage skovlen og gå en tur i træerne da han ikke kunne holde den længere – hvilket vi andre havde det meget sjovt med… Ellers slappede vi af ved Lake Mackenzie (billedet nedenfor), der er en ferskvandssø inde midt på øen, klart midt yndlingssted på Fraser og måske i verden – det er store ord, men det var det fineste sand jeg nogensinde har set og så er det fantastisk at bade i det klareste ferske vand, et ikke mindre end vidunderligt sted!!!

Bagefter drog vi tilbage til ”havneområdet” på Fraser og havde et par timer inden vi skulle tilbage på fastlandet, de blev spenderet i den eneste butik på øen, hvor vi shoppede totalt amok i chips, cola, chokolade, is og slik – efter at have levet uden i 3 dage….

Surfers Paradise and Australian Zoo

Mandag drog vi fra Byron, vi stoppede I Surfers Paradise – vi havde allerede hjemmefra aftalt at vi ikke ville blive der længe, da vi ikke har hørt det vilde om stedet og det viste sig at det vi havde hørt holdt stik – Surfers Paradise skiller sig meget ud fra resten af østkysten, det er et kæmpe ferie paradis, der er opbygget siden 50’erne – således at det i dag ligner en miniature udgave af Miami, jeg synes ikke så godt om det, men nu kan jeg da sige at jeg har været der… (Billedet til venstre er fra Surfers, som I kan se posere Thor og Kenneth for kamera'et, mens jeg (i løb) er på vej mod vandet, da det var det nærmeste toilet og jeg var TEMMELIG tisse trængende...

Vi havde regnet med at vi kunne nå både Surfers Paradise og Australian Zoo på en dag, men da vi nåede ud til Zoo lukkede de indenfor en time, så vi valgte at tage en overnatning og tage en fuld dag i zoo’en dagen efter, så vi overnattede i Moolaalaba (ja det hed den sgu!!!!)

Ovenfor ses undertegnede med et noget afslappet eksemplar af en kænguru;-)Dettte billede er taget under Krokodille showet, der jo normalt styres af Steve Irwin, men det blir det jo ikke mere, men det var stadig meget godt...Her har vi et prægt eksemplar af en Koala, det der er usædvanligt er faktisk at den lille sjover kigger på kameraet, de eneste de ellers laver er at sove og æde...Her står jeg ved siden af min navne bror, hvor sejt er det ikke at have en navnebror-krokodille, ok så er det måske ikke federe, however - he was a mean croc!!!!Dette sidste billede tog jeg uden for Australian Zoo lige inden vi kørte, som I kan se var der rigtigt mange der ville give Steve en hilsen med på "den sidste rejse", det I ser på billedet var langt fra det hele, der var virkelig mange blomster og hilsner...

Australian Zoo var en rigtig god oplevelse (ovenfor ses nogle af højdepunkterne), vi var der dagen inden Steve Irwins memorial (der blev afholdt i Zoo’en og set af ca. 300 mio. i tv verden over), så der var en lidt speciel stemning, da de var i gang med at gøre det hele klar, men samtidig var der en meget klar følelse af at arbejdede ville fortsætte selv uden Steve, men der har og er meget fokus på hans død hernede, han betød virkelig meget for the aussies også for det australske ansigt ud ad ti. Der er sågar snak om at turismen på østkysten ventes at falde, da mange er bange for at dykke hvor der er rokker, men det er sgu en storm i et glas vand, da de normalt slet ikke er farlige!!!! Efter the Zoo drog vi til Hervey Bay…