Hauge Down Under

tirsdag, oktober 31, 2006

Midtvejs rapportering

Da jeg jo studere på en højere læreanstalt og jeg efterhånden burde ha en vis struktur i mine ”opgaver” føler jeg mig forpligtet til at komme med en rapportering nu hvor jeg er godt og vel halvvejs gennem min tid down under.

”It is times like these we learn to live again”
Overskriften (der er dette indlægs første reference til en Foo Fighters sang) siger jo det hele, jeg har det fandeme fantastisk hernede, vejret er skønt, skolen er kort, tøserne ser godt ud, klær sig godt og er til at snakke med, jeg bor skønt og så omgås jeg fantastiske mennesker!!!! Så jeg har ikke noget at klage over. Jeg mener selv jeg gennem indlæggende de seneste måneder har givet et indblik i min hverdag hernede og herigennem hvor fantastisk jeg har det, når det er sagt er der selvfølgelig op og nedture, der er dage hvor jeg ikke lige mener at det går min vej og hvor det måske ville være lettere at være derhjemme, men disse dage er der heldigvis ikke mange af.

Hverdagen
Selvom det jeg endnu ikke har fået (og sandsynligvis heller ikke får det) en normal hverdag hernede, er der nu (og har været i et stykke tid) et vidst mønster. Jeg bor jo som sagt med Kenneth og spendere en del tid med de 3 andre ASB knægte i Manly. Vi snakker (næsten) altid engelsk sammen, altså selvfølgelig bortset fra når vi snakker bag folks ryg eller sviner mærkelige mennesker på gaden eller i byen. Mange synes det er en smule mærkeligt at vi snakker engelsk når vi kun er danskere sammen, men det var vi temmelig enige om fra starten af og jeg tror også at det har hjulpet på mine sprogegenskaber, MEN det er nu ikke altid en fordel at snakke engelsk med danskere. Vi forstår hinanden lidt for godt, så selvom det er vollapyk engelsk ved vi hvad hinanden snakker om, hvilket til tider resultere i lidt Nephew eller The Julekalender lignende samtaler;-)

Mandag og tirsdag har jeg fri så der bliver der læst lektier (løgn), nej no pis jeg synes selv jeg har fulgt rimeligt med i skolen, men jeg er sgu stadig bange for eksaminerne, de ligger lige om hjørnet (små 2 uger til den første). Jeg har også fået surfet en del her på det sidste – det har for det meste været sammen med Kenneth, men til tider også med de andre ASB knægte. Surfing (ja jeg ved jeg kun bodysurfer, but still) er fantastisk motion, det er faktisk temmelig anstrengende at jagte bølger på havet, men jeg har godt af en smule motion (med reference til det senere alkohol forbrug). Onsdag til fredag er skole dage, men med timer fra kl. 10-13 så går det lige. Onsdag og torsdag foregår undervisningen i Manly, her ligger skolen 5 min. gang fra mit hus, så det er lige til at klare. Fredag er lidt mere anstrengende da vi skal ud til Macquarie Uni, men når det kun er en gang om ugen bør jeg ikke klage. Jeg har ikke så meget at gøre med uni, forstået på den måde at mit liv i langt større grad foregår i Manly. Jeg omgås mest de studerende jeg har International Marketing med om torsdagen, det er en meget blandet flok, men jeg har dog fundet ud af hvad der fungere bedst for mig:

De internationale mennesker…
Jeg har fundet ud af at jeg har absolut nærmest intet tilfælles med tyskere, der er ALT for mange tyskere hernede og jeg har indtil videre kun fundet en jeg kan li (altså på den fede ”du er sgu en god kammerat” kind og way) og det er Andy (rigtige navn er Andreas), ham har jeg både timer med onsdag og torsdag og han er sgu en alletiders fyr til forskel fra mange af de andre prøjser klaphatte der render rundt hernede!!!!!
Der er også en del nordmænd her i Manly og de er sgu nogle flinke mennesker. Når man rejser om på den anden side af jorden finder man ud af at der ikke er så meget forskel på folk som man egentlig tror – i hvert fald ikke på skandinaver. Jeg synes i hvert fald ikke der er så meget forskel på mig og nordmændene (altså lige bortset fra deres snus!!!!), men nordmændene hænger jeg en del ud med, de kan nemlig også forstå at feste….
Nogle der også kan forstå at feste og ha det sjovt er hollændere. Der er nogle hollandske tøser her i Manly og de er sgu nogle af de rareste pigebørn jeg nogensinde har mødt og det der er så befriende (jeg lyder sgu helt kristen) er at de bare vil ha det sjovt – ikke så meget pis der, bare sjov!!

Another round…
Overskriften (endnu en reference til Foo Fighters, ja det er en akustisksang fra In your honor albumet) er en lille hentydning til mit alkohol forbrug hernede (nu sidder du vel ned ik mor;-), nej bare rolig mor jeg er ved mine fulde fem (i hver fald fra man – ons, altså de dage hvor jeg ikke drikker…), nej nu må jeg hellere stoppe inden min mor får et hjertestop…. Jeg må da indrømme at jeg hælder en del mere indenfor vesten end jeg normalt gør og jeg mener selv at jeg er ved at komme i en skræmmende ”drinking form”, men det er vel ikke noget at være stolt af. Det vigtigste i denne sammenhæng er jo at jeg prøver at ha det sjovt og det har ofte noget at gøre med alkohol.

Jeg har mest været i byen i Manly hvor yndlingsmålet er Sharkbar om torsdagen. I mente kan jeg lige nævne for ASB folket og især MAR gutterne at Sharkbar er mindst ligeså pakket med tøsepiger som Klubben på en torsdag og i den sammenhæng er det vær at nævne at det den er pakket med hernede er smækre tøser i alle nationaliteter inkl. tårnhøje svenske blondiner…. I tror mig garanteret ikke, men jeg diskuterede det så sent som sidste torsdag med K. T. Nørgaard og alle ved jo at han er Mr. ASB så hvis der er nogen der ved det så er det ham;-)

Når det ikke er Sharkbar der ligger dansegulv til mine dirty-moves (og vi ved jo alle at jeg er en ren Fred Astaire på et dansegulv), så går vi gerne på The Steyne (også i Manly), det er også et hyggeligt sted med et som regel lidt ældre publikum end Sharkbar på en torsdag!!!
Når mine dansestænger skal udfordres tager vi til tider til city for at feste. Vi har været et par gange i Kings Cross og det er seriøst ikke et sted der kan få mig til at juble helt vildt – jo de har da et par strip klubber (som vi naturligvis har kigget på – det høre sig jo med, at blende ind i lokalmiljøet, hi hi), men ellers består Kings Cross ”bare” af nogle lidt for smarte natklubber og en masse idioter på gaden…. Vi har også været i Darling Harbour (altså været i byen der, ikke bogstaveligt i havnen), det er et ok sted, det dog er lidt smart, men jeg kan langt bedre li det end Kings Cross!!!

Everlong
Noget der ofte sker når jeg er i byen hernede er at folk de kommentere min højde, de gør de også hjemme i DK, men SLET ikke i samme omfang som hernede. Det er ofte kommentar som: ”fuck mate, how tall are you”, når jeg så svare 2 meter og 2 cm fatter de ikke en skid, men jeg aner ikke hvor høj jeg er i fod og så kan vi stå og diskutere det et par minutter, hvorefter de næsten med garanti spørger om jeg ikke spiller basketball (fuck jeg er ved at være træt af at svare på det spm.)!! Hvad siger i til overskriften, var den ikke billig (med reference til min højde), men det var bare endnu et desperat forsøg på at linke dette indlæg med Foo Fighters – og jeg synes det hænger meget godt sammen!!!! Nu vi er ved de trælse kommentar, så når de har hørt hvor høj jeg er og bla bla bla og gerne vil ha mit navn – så siger de næsten altid, ”aha Casper just like the friendly ghost” – det er sgu da sjovt at gud og hver en tøs jeg møder, skal lave den sammenligning!!!!

Not wrong – just different
Denne sætning (altså overskriften), var noget af det første de lærte os hernede. Australier gør nogle ting anderledes end der hvor jeg kommer fra, men det er ikke forkert – bare anderledes. Til denne kategori høre naturligvis at køre i venstre side, hvilket man dog vender sig til efter en lille times kørsel (jeg har så til gengæld hørt at det er meget svære at vende sig til at køre i venstre side når man kommer hjem igen…. Hmm ”far, kan jeg låne bilen i slutningen af Januar;-) ??”). Det høre sig jo så også med at man skal gå i venstre side af fortovet og når man møder en modgående forgænger skal man gå venstre om denne, det har jeg monster svært ved at huske, hvilket har resulteret i en del ”fodgænger-dans” i Sydneys gader. Oven i det, så skal man åbenbart cykle på fortovet og ikke på vejen hernede…. Husk det er ikke forkert – bare anderledes!!!!

Bankerot
Ja, så slemt er det heldigvis ikke endnu, men budgettet (jeg tror egentlig aldrig jeg lavede ét…) er overskredet gange 5 – jeg har brugt MANGE flere penge hernede end jeg havde forestillet mig, men jeg har det sgu sjovt. Desuden skal I jo huske at jeg sandsynligvis ikke lige kommer forbi Australien i den nærmeste fremtid – så det er med at nyde det mens tid er, hermed gjort.

Jeg har allerede været oppe ad østkysten og et smut i Melbourne. I november går turen til Kagadoo nationalpark oppe ved Darwin, videre over Ayers Rock og til Alice Springs. I December skal jeg hænge ud i Manly (læs: drikke og surfe), i Januar drager jeg så mod vest til Perth og lidt af vestkysten inden turen går syd over til Adelaide, ned af Great Ocean Road til Melbourne og så kommer jeg hjem.

I'll be coming home next year
Se så endnu en reference til Foo Fighters (Er I ved at være trætte af det??) denne gang til sangen Next Year. Det jeg vil sige med denne overskrift er at jeg først kommer hjem d. 22 Januar næste år og jeg regner med en helte modtagelse i Tirstrup (her kunne jeg lave en reference til Foo Fighters klassikeren My Hero, men det gør jeg ikke og dog…. Var det ikke lige det jeg gjorde) når jeg lander. Om ikke helte modtagelse, så i det mindste at der er nogen der dukker op. Jeg har lært at man ikke skal sætte sit lys under en skæppe og jeg mener derfor at jeg har så fantastiske venner som jeg har savnet – så mon ikke mindst der er et par stykker der også har savnet mig og som derfor gerne vil se mit nye fede dranker corpus live ved ankomst på dansk jord, jeg krydser fingre.
Bonus info: Jeg lander i Tirstrup Mandag d. 22 januar kl. 08.25 – så ved I det;-)

Jeg kommer jo til (og er allerede) at gå glip af nogle begivenheder (læs: fint ord for fester) derhjemme og det er jeg naturligvis meget ked af, især nogle af alle de julefrokoster jeg skulle ha været til – og specielt herrejulefrokosten, men mon ikke der er en enkelt eller to af 8382 gutterne der kan nappe en snaps for mig og nu ikke noget med at bide den over…. Vel Eske!!! Desuden går jeg glip af julefrokosten på 21-1 hvor jeg ellers er nærmest 100% sikker på ar jeg ville vinde snapsekonkurrencen (igen), med den alkohol form jeg har lagt for dagen hernede;-)

Jeg er jo af gode grunde så heller ikke hjemme til Juleaften, hvilket er første gang i mit liv at jeg ikke fejre jul med min familie, jeg tror det bliver temmelig mærkeligt. For det første ikke at holde jul med familien, men også at skulle holde jul i 40 graders varme. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg havde en ide om at julen ikke var så ”hyped” de steder hvor det ikke var koldt, men jeg skal lige love for at den antagelse er blevet gjort til skamme, De er gået totalt christmas amok down under og det startede de med allerede i starten af oktober, der er butikker hvor de ikke sælger andet end jule lir, det er lige en anelse for tidligt for mig og meget mystisk når det er 30 grader;-)
Jeg er så heller ikke hjemme nytårsaften, så 8382 gutterne må smide et par strygere ekstra i mit frafald;-) Og fisker, Bo og Lange jeg regner med I holder nytårs-svømmeturen ved lige, jeg regner ikke med at min nytårs dukkert bliver ligeså ubehagelig som sidste nytår med sne over det hele;-)

Med disse afsavn bliver det naturligvis godt at komme hjem, men der er dog nogle hverdags goder som jeg gerne så fulgte med mig hjem til DK. Det drejer sig om væske, nærmere bestemt Starbucks, Boost og Coke zero. Ja jeg ved godt Starbucks er amerikansk, men derfor har vi det stadig ikke derhjemme og deres Cafe Latte får altså Baresso til at ligne en kaffepose fra Netto. Boost er frugt smothies og dem drikker jeg alt for mange af – så mange at jeg er blevet stamgæst i den lokale biks i Manly, jeg behøver således ikke længere sige mit navn…. Men det smager fantastisk – der er dog ingen smothie der stikker en Passion Mango… MUMS!!! Den sidste væske jeg gerne ser importeret er Coke zero. Jeg har ikke set den andre steder end i Australien, den bliver markedsført under Real Coke – no Sugar (hvis der stadig er nogle der er i tvivl er det Coca Cola jeg snakker om). Jeg havde inden jeg smuttede down under prøvet kræfter med Coke light og havde egentlig accepteret det, men Diet Coke hernede smager af rævepis, hvor derimod Coke zero næææsten smager som real coke, så det er jo en gudedrik. Jeg har hørt at den er blevet introduceret fordi de australske mænd synes det er fimset at drikke diet – så kan I danske knægte der drikker light jo lige studse lidt over den….

Den nærmeste fremtid…
Jeg har to afleveringer til næste uge. I næste uge starter eksaminerne også, så jeg er gået i School mode. Jeg har eksamen 9., 10. og 15. November, med en U2 koncert klemt ind d. 13, så det er et tæt program, men til gengæld får jeg juleferie d. 15 november… spitz klasse!!!!!

Jeg beklager det lange indlæg – det blev en del længere end budgetteret, men jeg har jo netop fortalt hvordan jeg har det med budgetter for tiden;-)

1 Comments:

  • Hey cous. Nice to hear, that you are all aware of the economic situation. that makes the banker proud hahaha. Og så body-surfing. Jeg sender varme tanker tilbage da jeg angreb Coco beach og Daytona beach på mit eget bræt tilbage i min tid i Florida, just about 100 years back in time. Sådan er det at være en gammel stodder. Men sjældent set så lækker en stodder som undertegnede, der holdes godt oppe af OB. De stribede styrer for vildt. Skal til Vejle på søndag....
    Mht. dit lineup cirkus, så benyt en ordentlig reference, som eks. U2, ColdPlay, 3doorsdown, Rolling Stones ect. hahaha de kan i det mindste spille noget god streng.

    Nu fik jeg opfyldt mit ønske mht. mere faglitteræt indhold, og mest for din mors skyld, det er sku' super cool.
    En lille nyhed fra Mårslet er, at David forhåbentlig skal være storebror til April, sådan, der skal være til et helt fodboldhold på sigt, yer baby. Jeg regner med at du er blevet så voksen, at du vil passe en gang i mellem når du kommer hjem. David skal jo før eller siden lære hvad en ølstaffet og små shots er hehehe. Ellers kan jeg ikke berette om så meget. Dog vil jeg lige sige, at måske er baresso's latte ikke helt på Star bucks med en latte a la Niko er en konge-drik. Nej, jeg ved hvad du mener, det er klasse kaffe og det holder sku'.
    David og Lene ligger og snorker og jeg sidder og har noget arbis der skulle have været færdig fredag kl. 16.00, men så er det godt er der er så lang tid til kl. 08.00 lørdag morgen, hvor den nye deadline er, lort hahaha. Mårslet kl. 23,47, og nu med sne. din fætter smart ;-) take good care and have some fun....

    By Blogger Nikolai, at 9:46 AM, november 04, 2006  

Send en kommentar

<< Home