1 down 2 to go...

Jeg havde idag min første af 3 eksaminer på en uge og det gik ok - jeg regner i hvert fald med at den er bestået og det er jo nok når man er study abroad student og ikke får sine karakter overført;-)
Eksamen idag er efter min vurdering den sværste af de 3 eksaminer jeg skal op i, så det er rart at ha den overstået, men der er ikke tid til at fejre det, allerede imorgen skal jeg på den igen. Der er det Applied Marketing Strategy der står for tur, men jeg tror jeg har styr på det.
Hvis der er nogle der synes, at jeg skal ha ondt af mig selv (for det ved I jo jeg er god til) fordi jeg har 3 eksaminer på en uge, så kan I godt tro om igen, det er ingen ring efter australske standarder. En af mine norske venner, Jørgen havde 3 eksaminer på 24 timer, det er satme alvorligt - han havde 2 eksaminer onsdag og så International Marketing eksamen med mig idag, puha det er jo til at blive helt forpustet - en af de norske tøser har det heller ikke for let, Cathrine havde også eksamen med mig i International Marketing idag, men så har hun også lige eksamen søndag og mandag inden hun igen skal til eksamen i det samme fag som mig på onsdag - det er sgu en seriøs eksamensplan;-)
Men jeg kan ellers fortælle Jer at der er en lidt anden indstilling til eksamen hernede. For det første er næsten alle eksaminer 2 timer, hvilket er en del kortere end derhjemme. Der er heller ikke det samme opsyn som derhjemme - næ hernede er det sgu læreren der sidder i lokalet sammen med eleverne når vi er til eksamen.
Men det mest overraskende er dog at de snyder helt vildt hernede. Alle mine eksaminer er "closed book" eller uden hjælpemidler, det betyder som regel at spm ikke er så vanskelige, men man skal tilgengæd huske en fandens masse (ikke just min stærke side). Jonas var til en eksamen i tirsdags hvor nogle af de studerende sad og snakkede (hjalp hinanden) under eksamen, de havde et lille diskusionsforum nede i hjørnet. Jeg har også hørt om en eksamen hvor læren forlod lokalet i 10 min. hvor de studerende så ellers lige fik snakket det hele igennem. Nogle af de studerende medbragte også nedfotograferede slides i lommen til eksamen idag, men de var dog ikke i stand til at benytte dem da vores lære konstant vandrede op og ned mellem bordene.
Jeg vil indrømme at jeg godt kunne ha brugt lidt hjælp til sidste spm i dagens eksamen, men jeg kan simpelhen ikke få mig selv til at snyde - og det mener jeg sgu!!!!
Nå, jeg må hellere tilbage til noterne, der er jo eksamen igen imorgen. Så skal der læses lørdag og søndag, men en af mine hollandske veninder holder fødselsdag lørdag, så der bliver et tiltrænkt afbræk fra læsningen. Så er der jo U2 koncerten på mandag, sidste eksamen onsdag (hvilket så også er samme dag jeg får juleferie... ha ha ha) og så må vi vel budgetter med et par ture "i hegnet" onsdag, torsdag og fredag (hvilket er tiltrængt - jeg har jo for satan holdt mig ædru i snart 2 uger...) inden udforskningen af verdens største ø fortsætter lørdag... Det er så hårdt at study abroad, he he he;-)
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home